Jeg er dog ikke sikker på, jeg synes, det er en god idé at hæve grænsen for topskat. Jo færre, der betaler topskat, jo sværere bliver det at komme endeligt af med den.

Jeg vil meget gerne sende dig min bog i PDF udgave. Som alle der har læst den, ville du være meget chokeret over politikers og embedsmænds ulovligheder og mafia-agtige metoder. Jeg har dog brug for din mail adresse for at kunne sende den.
Med venlig hilsen
Suzanne

Det er der:

I en dom fra 2001 var en kommune 3 år om at behandle en mands ansøgning om førtidspension. Herunder tog det kommunen 8 måneder at indhente en speciallægeerklæring, hvilket blev anset som et “helt ukompliceret sagsskridt”. Alligevel fandt man ikke den lange sagsbehandlingstid ansvarspådragende, da omstændigheder af politisk-økonomisk karakter nødvendiggjorde en prioritering af sagerne.

I en ældre dom fra 1985 skulle en patient gennemgå en rutinemæssig operation på Odder Sygehus. . Efter operationen blev patienten bragt til sengeafdelingen, da der ikke var nogen opvågningsstue på sygehuset. På sengeafdelingen blev patienten fundet bevidstløs, og på trods af at behandling hurtigt blev iværksat, forblev hun bevidstløs til sin død 6 år senere. Der var under sagen enighed om, at hvis sygehuset havde installeret en opvågningsstue, ville patienten formentlig have overlevet. Alligevel var der ikke erstatningsansvar, da installation af en opvågningsstue nødvenddigjorde en anden prioritering.

Det er svært at sammenholde det offentliges ansvar med privates, da det offentlige ofte er underlagt en anden regulering, der gør, at der ikke er tale om 100 % sammenlignelige foretagender (ligeosm det er svært at finde domme, hvor private har gjort forsøget og påråbt sig ressourcehensyn).

Jeg mener dog, at særligt sidstnævnte dom belyser, at det offentlige ikke er underlagt det strenge professionsansvar, der gælder for private. Der var i dommen tale om en rutinemæssig operation, som man vidste kunne medføre komplikationer – man kan spørge sig selv, om Odder Sygehus ikke burde have henvist patienten til et større sygehus, der faktisk havde indrettet en opvågningsstue. For private professionsudøvere gælder det nemlig, at man skal kunne løse en opgave efter de faglige standarder eller helt lade være med at påtage sig en opgave.

Yderligere er der en række domme inden for snerydning, der visse steder er udliciteret, ligesom grundejere har pligt til snerydning. Her anerkendes det offentliges ret til at prioritere visse områder frem for andre, mens de krav, der stilles til private synes strengere.

Hvad angår din kommentar. Jeg er desværre ikke enig i din udlægning af grundlaget boligprisernes udvikling, hverken teoretisk eller ud fra en praktisk betragtning.

Jeg er heller ikke enig i din udlægning af bloggens pointe.

Jeg siger ikke, at kommentatorerne afgør boligernes værdi. Det, jeg siger, er, at kommentatorerne kan påvirke økonomisk adfærd i den ene eller anden retning, og at de ofte har en interesse i en bestemt udvikling. Jeg siger heller ingen ting om opførelsesudgifter på nye boliger. Jeg snakker om boligøkonomiens generelle bevægelser.

Interessant er det, at du referer til klassik økonomisk teori (Smith og Marx). Hvis du som de klassiske økonomer mener, at en varer (her boliger) har en naturlig værdi, så er det jeg siger jo meningsløst. Men der er ikke mange der ville være enige i de klassiske økonomer i dag.

Min pointe er, hvilket har et vist afsæt i økonomisk teori (og bestemt i økonomisk praksis), at økonomisk adfærd har betydning for økonomien. Og at folks økonomiske adfærd påvirkes af eksperters udmeldinger om økonomien. Alt andet ville jo være irrationelt. Desuden kan vi have nok så mange udbuds og efterspørgelseskurver, men i sidste ende handler det om mennesker af kød og blod, som skal tage økonomiske beslutninger, der kan have enorm betydning for deres hverdag.

Desuden har du med dit teoretiske udgangspunkt vel svært ved at forklare, hvordan boligboblen opstod i første omgang, hvis prisernes udvikling er så naturlige, som du påstår.