Da Barbie blev statsminister
Af Sophie Hytteballe
Det står for længst klart at Danmark har fået en ny statsminister med Helle Thorning-Schmidt. Den første kvindelige i Danmark. Det er jo lidt synd at det ikke var en borgerlig kvinde, der fik lov til at knække den nød, men det må man lære at leve med, og mon ikke hun er kvalificeret til at lede landet.
Eller er hun? Kan Gucci-Helle lede et helt land? Kan en kvinde, der kan håndtere mascara og make-up-pensel føre seriøse finanslovsforhandlinger? Kan Danmarks næste statsminister læse både Bazar og Børsen? Er det muligt for hende at balancere rundt i et par stiletter og samtidig håndtere et regneark? Kan en kvinde føde børn, selv om hun er veluddannet, når alle nu ved at hjernecellerne vandrer ned i livmoderen under graviditeten?
Hovsa, den sidste påstand var vist af ældre dato, men det burde de første også være. Ikke desto mindre har man fokuseret på Helle Thornings tøj, krop og make-up på trods af at dette intet har med hendes evner som politiker at gøre. Man kan måske diskutere, hvor meget arbejder der er i en Gucci-håndtaske, men det kan næppe være så vigtigt at landsdækkende aviser bør beskæftige sig med emnet.
Det kan simpelthen ikke passe at man som kvinde skal ligne en mand for at blive taget alvorligt. Det er helt i orden at man ikke dukker op til EU-forhandlinger i et Svanekostume a la Björk eller Lady Gagas bøfdragt, men de to ekstremer efterlader alligevel et vist s
pillerum.
Tysklands forbundskansler Angela Merkel har valgt at lægge sig i den konservative ende af spektret, dog er jeg overbevist om, at hun altid har været sådan og aldrig har lavet sig om for at behage nogen. Men da hun til en opera i Oslo dukkede op i kjole med udskæring var det forsidestof i alle landets medier.
Ingen mandlig statsminister(kandidat) ville nogensinde blive udsat for sådan en granskning af sin krop og sit udseende. Ikke desto mindre må man som kvinde finde sig i at blive vurderet på sin tøjstil, hvilket ærlig talt ikke har det mindste at gøre med ens andre kvaliteter eller kvalifikationer.
Så nu er hun her, vores velklædte statsminister. Jeg er spændt på om barbie kan lukke munden på alle sine kritikere og kan stable et regeringsgrundlag på benene, trods hvepsetalje og læbestift. Vi kan jo ikke alle rende rundt og ligne en pose lort.
(Billederne er fra profilerne cinezi og svilen001 fra sxc.hu)
Jeg har også tænkt længe over hvor let det har været at stemple Anders Fogh og Lars Løkke som “statsmandsagtig” mens det har været nærmest uhørt at kalde HTS for “statsmandsagtig”. Men rigtig mange kan godt kalde hende for stram…
Når Helle Thorning skiller sig ud med skrappe farver og skiftende frisurer i en ellers ensrettet, grå verden, så flytter hun selv fokus til udseendet.
Angela Merkel lavede et stort skift, fra sin vanlige tilknappede stil, der gjorde at hun kom ‘out of character’ og derfor blev interessant for pressen. Det er da altså ikke noget hokuspokus i.
Hvis Lars Løkke under valgkampen var mødt op i showbiz-tern, med strithår eller bare i en T-shirt, ville medierne selvfølgelig også have kommenteret på det.
Socialdemokraternes forhenværende formand og statsministerkandidat, Mogens Lykketoft, druknede i sladder om hans udseende og udstråling. Der blev nærmest ikke talt og skrevet om andet end hans briller og skæg under valgkampen i 2005.
Det undrer mig at læse et indlæg som dette, her hos Damefrokosten, hvor jeg ellers ikke har indtryk af, at man opfatter sig selv som ofre. Så hermed en opsang: Buuhuu, tag nu skeen i den anden hånd! Klynk og navlepilleri tager Kvinfo og de andre sig af!
Mht. en kommentar fra Jakob Søndergård: Må man nu ikke bringe ting som disse op til en diskussion uden man tager offerrollen på sig som kvinde? Det er da ifølge mig et større problem, du sætter kvinderne tilbage i offerrollen på baggrund af argumenter, der går mod det damefrokosten ‘normalt’ står for. Vi vil vel gerne høre forskellige og modsatrettede argumenter og ikke bare gøre det til en side, hvor vi taler hinanden op i en til sidst forblindet, snæversynet enighed?
Når det så er sagt vil jeg sige, at der er forskel på mænd og kvinder. Så ja, det har nok en betydning et eller andet sted, men må det ikke have det? Jeg taler ikke om, at det skal være acceptabelt, at medierne kun går op i Helles tøj osv., men med al respekt, så er det nok ikke fordi, hun er kvinde, de går op i den dyre taske – men nok mere fordi, det ikke passer helt sammen med partifarve (vælgere). Jeg må selv sige, jeg synes diskussionnen angående kønnene i valgkampen virker søgt. Jeg havde ikke set den komme – der har ikke været så meget hysteri angående det, at vi kunne få/fik Danmarks første kvindelige statsminister.
Jeg synes ikke, det har spillet en rolle på en måde, det ikke må spille. Kønnene er nu engang en ting, der er med til at danne, hvilket individ vi er/bliver.
Man skal måske også diskutere det omvendte så. Fik folk ondt af Helle mht skattesagen?
Men som sagt synes jeg egentligt ikke der i valgkampen blev eller generelt bliver lagt noget i kønnene.
Hej Henriette
I blogindlægget står der bl.a. følgende:
“Ingen mandlig statsminister(kandidat) ville nogensinde blive udsat for sådan en granskning af sin krop og sit udseende. Ikke desto mindre må man som kvinde finde sig i at blive vurderet på sin tøjstil, hvilket ærlig talt ikke har det mindste at gøre med ens andre kvaliteter eller kvalifikationer.”
- Med andre ord: Stakkels Helle bliver ikke behandlet ordentligt af den slemme mandschauvinistiske presse.
Hold lige skansen mens jeg går ud og brækker mig.