Den danske fissemand
Når man møder danske familier i udlandet bliver det tydeligt, hvordan danske kvinder tromler henover deres mænd som bulldozere. Michael Jalving fortæller fra Berlin.
Af Mikael Jalving
”En latte, ikk’?”
”Jo – med fettarme Milch.”
”Med hvad for noget?”
”Fettarme Milch – jeg vil have fedtfattig mælk i latten.”
Jeg er i Berlin, og det vrimler med danskere. Især yngre danske kvinder og mødre – som nu de to, der en dvask mandag eftermiddag udvekslede kaffeordre på en legeplads i det 
renskurede kvarter Prenzlauer Berg i det tidligere Øst, hvor den internationale kreative klasse har bosat sig og drikker mere varm mælk med lidt kaffe i, end en industriarbejder engang drak øl – i arbejdstiden. (http://blogs.jp.dk/frontalt/
Det er kvinderne, man ser, ikke deres mænd. De kommer trissende bagefter som en trailer. Et godt råd: Man spotter en dansk familie i udlandet på, at kvinden går forrest, taler højt og dirigerer, mens manden ligner en udslukt slave, som slæber rundt på børn, klapvogne og habengut og ellers forholder sig enten tjenstivrigt eller tavst til kvindens kommandoer.
I Danmark lægger man ikke så meget mærke til dette mønster; her der det jo normalt. Men udenfor rigets grænser står danske kvinders maskinelle opførsel i skærende kontrast til andre kvinders opførsel, der pr. instinkt forekommer langt mere kvindelige, individuelle og tiltrækkende.
Hvorfor er danske kvinder og mænd blevet sådan? Hvordan blev danske kvinder til mænd, og mændene til får? Og hvor skal vi sende regningen hen?
Jeg rejser de tre spørgsmål, fordi jeg ikke ved, hvad svarene på nogen af dem er og håber, at der sidder et geni et eller andet sted, som kan gøre os alle klogere, men for det sidste spørgsmåls vedkommende hælder jeg til den teori, at det er mændenes egen skyld. Vi har givet efter, givet slip, givet los, givet op.
Hvorfor? Fordi det er nemmere – på kort sigt. Vi har fået kyllingehjerner. Hvis kvinden får lov at bestemme og udstikke ordrer, slipper vi – simsalabim – for den evindelige palaver. Kvinden, der lige fra børnehaven, op gennem den primære skolegang til den endelige ansættelse i den offentlige sektor er blevet intensivt trænet i at snakke og kævle om tingene, indtil der ikke er flere blade på træerne, ender jo som regel med at vinde diskussionerne alligevel. Så hvorfor ikke bare lade hende bestemme: Ein Volk, ein Führer – så længe det bliver i familien.
Men hvordan skete det – og hvornår var det lige, at kønsrollerne blev vendt på hovedet?
Her bliver jeg mere usikker. Modsat tyskerne har vi ingen Hitler eller Bismarck at give skylden for alt muligt. Vi må nøjes med at kigge os selv i spejlet og overveje, om vi bryder os om synet og eventuelt gense den ultimative mandefilm Fight Club – og så kigge sig selv i spejlet igen: Hvordan synes du selv, det går, mand?
Det er – uden sammenligning, i øvrigt – med kvinder som med islamisme: Det ligger i begges natur at drage nytte af et vakuum. Møder de ingen modstand, kultur, mandighed og alternativer, så rykker de deres teltpæle et nøk, stiller nye krav om nye indrømmelser og så fremdeles. Lige til de får deres vilje.
Det skyldes, jeg er ked ad at sige det, at der i langt de fleste forhold mellem mennesker, ikke blot mellem kønnene, findes en latent strid om det uformelle, underliggende og kreative herredømme. Den herredømmefri samtale er noget, de stærke og veltalende har fundet på for at maskere deres egen magt.
Yder du modstand eller tilpasser du dig? Sådan lyder Hamlets verdensberømte monolog om at være eller ikke være oversat til danske mænd anno 2011.
Hvorfor er det så, at så mange danske mænd vælger ikke at være mænd og i stedet at blive fissemænd?
Svar udbedes. Men ingen billeder, tak.
(Det første billede er fra http://weheartit.com fra profilen MinimalGT500 og det andet billede er fra http://www.sxc.hu fra profilen nighthawk7)
Super artikel og megt relevante spørgsmål, som jeg ofte har spekuleret over.
Det hele startede vel egentlig, da rødstrømpebevægelsen i slut-60′erne og 70′erne sammen med den daværende røde regering fandt ud af, at kvinderne skulle ud og arbejde, og børnene skulle passes af professionelle barnepiger.
Drengene blev overeksponeret for kvinder, hennahår, lilla bleer og bløde værdier, mens pigerne fik tudet ørene fulde med, at de skulle være stærke, få en uddannelse og gøre alt hvad de kunne, for ikke at lade mænd dominere sig.
Samtidig fik mødrene dårlig samvittighed over at have forladt deres børn, og i særdeleshed deres drenge, da mødre nu engang forkæler deres drenge mere end deres piger.
Dette først altså til, at drengene langsomt blev “blødt op” og frataget deres ansvar og hulemandsværdier, mens pigerne både i institutioner og skoler, samt i hjemmet fik stillet krav om at skabe sig karriere og lære at “holde hus”.
Summasumarum det er de rødes skyld, altså både de politiske og dem med strømperne…
Kære Mikael Jalving
Svaret kan du finde i bogen, ‘Les enfant de Jocaste’, skrevet af Christiane Olivier.
Den overvældende, incestuøse, seksuelt forbudte mor får hele livet sønnen til at flygte fra kvinden. Den fraværende kastrerende fader får hele livet datteren til at rende efter manden.
Det du ser i Berlin er en dansk mand der kører på automatpilot og ikke er tilstede og en kvinde der fortvivlet, men forgæves søger kontakt gennem dominans.
Behandlinngen af dette ‘Ødipusspil’, er, at Ødipuskomplekset nedbrydes i familierne. Det kan opnås ved at moderen ændrer adfærd i familien. Hun må tydelig signalere promiskuid tøs og faderen må optræde som kærlig, tilstedeværende horekarl. Jeg har skrevet om emnet på min blog:
http://subsex.dk/blog/
Hej Annie
Jeg er helt enig – og glad for at høre en anden sige det. Men hvad er så vejen ud? Og vil vi ud?
kh Søren
En mand der er ved at finde sig selv
Mikael Jalving, Pittelkow og Camilla Dorthea Bundgaard…den oplagte årsag til at holde Jyllandsposten, eftersom de 3 er klart de bedste skribenter her til lands.
I den engelske TV serie er der to eksempler på en man og så en fissemand. Indbegrebet af en fissemand er Richard og indbegrebet af en rigtig mand er Onslow. Kommer man i et dansk indkøbscenter vrimler det med Richarder, vi er kun få Onslower.
For fanden hvor har du ret. Fed sammenligning.
Jeg er sikker på at det var da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet at det hele gik galt. Det var også der at alt blev så dyrt at, en mand med en almindelig løn ikke kan forsørge en familie og betale husleje samt andre regninger, der skal to lønninger til nu. De skulle aldrig have været ude på arbejdsmarkedet, men være blevet hjemme og passe hus og børn. Så havde en kvinde været en kvinde og en mand været en mand og der havde garanteret været mange færre skilsmisser end i dag hvor der ikke er den store forskæld på mand og kvinde, bortset fra at hvis manden begynder at stritte imod kvindens befalinger, så vil hun skilles.
Gætter på at du er singel…..guess why.(:
Kurt er single fordi han ikke vil finde sig i dominerende kvinder. Jeg er også single.
mvh Søren
Jeg er ikke single, men min kæreste minder også ret meget om Daisy – bortset fra at hun ser betydeligt bedre ud.
Det ved vi da allesammen hvorfor du gætter på Charlotte. Det gør du fordi du tror, at man ved at være modbydelig og nedladende overfor andre – kan lukke munden på dem.
Jeg er også single – og nej jeg er ikke en tabermand tjener + 600.000 kr. om året, har eget hus og karrierjob.
Jeg gider heller ikke at finde mig i dominerende speltkraner og østrogentromlere. Jeg har styr på mit liv – hvorfor skulle jeg dog underligge mig en tilfældig kvindes forestillinger om parforhold og manderoller.
Jeg har ondt af de mænd, der er i den situation og ikke evner at sige fra. Heller leve et liv i fred og frihed end at skulle høre på et frusteret kvindemennesker, der prøver at bruge ens person som dørmåtte. Nå hendes drømme om et perfekt Ikealiv brister.
Glimrende skrevet !
Jeg ville vældigt gerne sige at man kunne gøre noget ved det, men helt ærligt så tror jeg ikke på det…
Jeg underbygger min mistillid til at dette område vil moderere sig selv ved den naive tro og blinde tillid der har været til kvinders “frigørelse” i de sidste 50 år.
Jeg tror der er mange mænd der gennem tiderne har tænkt og sagt noget i retning af, “jamen det er fint, i klør bare på, det skal skam nok gå piger, og når i så har opnået dét – så er dét vel dét!!!???”
Og det er lige præcist dér at filmen knækker. Det er nemlig ikke bare dét. Mer vil ha mer og nu er det fuldstændigt ude af kontrol og har været det længe, og der er ikke noget som helst der tyder på at det vil ændre sig.
…jow, hér på nettet skal det skam nok ændre sig, hér kan vi sikkert blive enige om mange ting, masser af kvinder vil benytte dette debatoplæg til at vaske hænder, dele deres foragt og mere moderate og nuancerede synspunkter, alt imens de med den anden hånd sådan set bare fortsætter hvor de slap…
Og måske det bare er bedst sådan. Den magtkamp kan ikke vindes uden… ja KAMP… og ærligt talt tøser, VI GIDER IKKE DET PIS MED JER!!!
Hvis jeg absolut skal KÆMPE, så skal det være noget med onde mænd med våben og reel magt, eller noget med naturkatastrofer som kræver min indsats, jeg tror godt jeg kan tale på mange mænd vegne og sige at vi sparer på KRÆFTERNE…
Desuden, om 110000 år er manden alligevel uddød
Jeg har erkendt at fascisme i privatlivet ikke er en kamp jeg vil kæmpe – så jeg har helt bevist valgt en kvinde der ikke er Dansk.
…et fravalg og et alternativt tilvalg!
Godt sagt Dennis! Især det med at kæmpe mod våbenfør ondskab og naturkatastrofer. Så kan vi lade kvinderne tage sig af den hjemlige suppedas.
Mht danske kvinder, så har jeg altså ikke opgivet. I privatlivet vil kvinderne efterhånden meget gerne tilbage til de gamle dyder. Og det nyder vi begge.
kh Søren
Vælger ligeledes udelukkende udenlandske piger som potentielle livspartnere, da jeg har indset, at det gør livet uendeligt lettere (og en hel del sjovere).
Hvor er det skønt at opleve en sensuel pige give sig hen, at lade sig forføre af hendes kvindelighed og sydlandske temperament, og at være forvisset om den implicitte rollefordeling, der kun medfører gensidig støtte og ingen magtkampe. At være et par, og siden en familie, er et fælles projekt. Det skal ikke være en krig, hvorfor jeg aldrig har fattet danske pigers trang til at lave helt om på- og kastrere deres mænd. Hvad får I ud af det?
Livet er kompliceret nok i forvejen som hvid mand af protestantisk herkomst, hvor man for evigt er brandet som undertrykker – hvorfor vælge en pige til, der dybest set deler dette billede og er opdraget til kun at tænke på sig selv? De danske piger, der skiller sig ud fra massen, starter allerede håbløst bagud på point. Hvornår ser man denne ene procent marchere i gaderne?
Jeg var faktisk meget tæt på at ende som sådan en fissemand på et tidspunkt. Jeg eksploderede også i et kolossalt raseri, da jeg opdagede, hvordan jeg endte dér. Det gik oven i købet op for mig få minutter efter en psykologi-eksamen på HF.
Som ung mand havde jeg desværre en servil indstilling til kvinder og det gav selvfølgelig de samme problemer for mig, som alle andre mænd med den indstilling har. Jo mere servil man er, jo mere utiltrækkende bliver man(d) indtil eventuelle kærester decideret foragter én. Same old, same old…
Desværre fik jeg den indstilling ind med modermælken. De skarpeste knive herinde gætter på nuværende tidspunkt nok på, at jeg formodentlig er opvokset med en enlig, dominerende mor – og det er naturligvis helt rigtigt gættet.
Min mor havde – som så mange andre danske kvinder – nul kvindelighed. Hun ejede ikke skyggen af den og følgeligt var tilnærmelser fra andre mænd meget begrænsede. Hun var ikke grim, hun var bare enormt (påtaget) maskulin i sin attitude og uden feminin ynde.
Hvad gør en enlig mor så, når hun ikke har en voksen partner? I mit tilfælde fik jeg selvfølgelig rollen som “mors lille hjælper”. Der skulle både hjælpes med rengøring og hentes støvsugerposer og andet i den dur. Ikke, at man ikke bør hjælpe til derhjemme, men når enlige mødre erstatter en voksen partner og hans forpligtelser, med deres drengebørn, så får det altså et perverteret skær. Især når mor fik lyst til tosomhed. Der var ikke andre end sønnike – så selv de stunder, som skulle forestille at være hyggelige, blev til en underlig fornemmelse af sublimeret ensomhed. Det kunne jeg klart fornemme i en meget tidlig alder. Derfor var det aldrig hyggeligt. Men hvis mor havde bestemt at vi skulle hygge os, så skulle vi fanden galemig hygge os (med hendes ensomhed). Altså igen på hendes præmisser.
Nå, men min pointe er, at jeg tror, at mange mænd faktisk lære det mønster af deres mødre, og derfor ikke er særligt bevidste om det. Det var i hvert fald sådan jeg selv var ved at ende i fælden. Det kan være utroligt vanskeligt at ændre på den form for “programmering” hvis man har den med sig fra barnsben. Meget vanskeligere end at kvitte dårlige vaner som smøger og den slags.
Hvis man så oven i købet er decideret omringet af dominerende kvinder og andre servile mænd i både børnehave og folkeskole osv. så er stilen li’ssom lagt. Og de typer har det altså med at opsøge de fag i mine øjne. Især de bløde fissemænd, som ikke engang gider være lidt selvbevidste omkring det, men i stedet fremhæver deres fodformede og underdanige sind med stolthed. Fy for satan hvor er de dog foragtelige og dem har jeg ingen særlig medlidenhed med, når deres store “kraner” tromler hen over dem. De er reservekvinder og efterlader sig kun et maskulint vacum, som kvinderne hurtigt udfylder, og det er sgu’ ikke noget at være stolt af.
Men for mig var selvbevidsthed vejen frem. Jeg fik da også 13 til den skide psykologieksamen.
Flot skildret René. Og så endda med den personlige vinkel.
Det du beskriver Rene Hansen, genkender jeg kun alt for godt. Er vokset ned (op) med en enlig, syg, ikke-feminin mor, som jeg skulle pukle for hver dag: indkøb og opvask. Dag ud, dag ind. En slave i romerriget havde det nok nemmere end mig…..
Rigtig flot skildret René. Tillykke med at du fandt en vej ud!
Jeg tror nu på at det vender. Jeg tror oven i købet det er muligt at kvinderne vender den! Kvinder er jo trods alt ikke vore fjender, men vore dejlige legekammerater i livet.
kh Søren
Danske mænd skal tage sig gevaldigt sammen. De skal begynde at spille en aktiv lederrolle i deres parforhold/familier, og kan kvinderne ikke lide det, kan de bare dampe af.
@Rene: Super godt skrevet! Tak fordi du delte dette.
Hvad er en rigtig mand?? Var mænd “rigtig mænd” en gang når kvinder havde ingen rettigheder og fik også banke oven i købet? Jeg personlig synes at kvinder i dag gøre det godt, de har nemlig kæmpet for at opnå deres frihed og bedre vilkår. Nu er det op til mænd at udvikles sig og finde deres plads i 2011.
Giuliana, jeg finder dit indlæg stærkt betonet af fordomme om mænd som voldelige, hadske individer. Du gør det desværre umuligt at give dig et ærligt svar, da dine præmisser er så skærende, at dit synspunkt er korrekt de facto.
Jeg benægter naturligvis ikke vold som en del af de meget uheldige parforhold, men samtlige mænd skal vel ikke straffes for andre mænds forbrydelser (ej heller klantres for dem)?
Det ser i mine øjne ud som den middelalderlige skik, hvor kvindelige voldtægtsofre blev straffet fordi de ikke længere kunne være “rene” og selv bar en del af skylden.
Derudover, vil jeg gerne vise min taknemmelighed for din deltagelse i en debat der her på siden er domineret af mænd.
Det er modigt og godt arbejde.
Med venlig hilsen.
@ giuliana:
“…Nu er det op til mænd at udvikles sig og finde deres plads i 2011″
Dét, som mænd først og fremmest bør indse er, at danske kvinders frigørelse er en pervers illusion. It never happened! De flyttede simpelthen deres afhængighed af en ægtemand over på velfærdsstaten – og den er mænd altså nettobidragsydere til og kvinderne er de primære forbrugere, når man segmenterer velfærdsstaten i køn.
Når langt de fleste kvinder går rundt og bryster sig af deres frigjorthed, så beror stoltheden oftest på, at de simpelthen ikke ved bedre. “Lykkelig uvidenhed” er en dækkende beskrivelse her.
Det næste, mænd bør overveje, er, om de vitterligt gider betale for dét lort. Hvad fanden rager velfærdsstaten egentlig dem? Dybest set? Hvor mange barnløse mænd render for eksempel rundt og betaler for kvindernes faderløse og behandlingskrævende yngel gennem skatteprovenu’et og hvad koster det dem egentlig?
Det har ret store omkostninger. For hver gang en mand omfordeler så meget som en krone til det matriarkalske lort, som ikke rager ham, er han med til at underminere sin egen markedsværdi og lader sig oven i købet dræne for ressourcer.
Mænd bør vise deres utilfredshed med deres pengepung. Herunder decideret undragelse af skat. For som situationen er lige nu, så træller de for en bande selvfede høns, der har fået tildelt rollen som kapo’er ( http://da.wikipedia.org/wiki/Kapo ) i velfærdsstaten. Det er tyranni med et venligt ansigt og masser af girafsprog.
Når mændene har fattet dét, er de ret godt på vej. Derefter kommer resten af selvbevidstheden formodentlig af sig selv.
Ligesom at penge gjord en lykkelig!
Der er lige så mange kvinder der tjener deres egen penge, og der er også mange kvinder der mister deres job når de bliver gravide.
Jeg tror at det handler at se i øjne at vi begge mænd og kvinder er en del af denne show og skal få det bedste ud af det. Der er masser af plads og muligheder for begge uden at der skal være absolut en der bukker under.
Jeg er helt uenig.
Jeg mener, at mænd skal være relativt så kompromisløse hvad det her angår. Når de først indser, at de sidder med den reelle magt, er feministisk indstillede kompromiser uattraktive. Kvinderne lever altså i en verden, som er bygget af mænd. Den kan de også fjerne igen – tro det eller ej. Det er i den forbindelse i kvindernes interesser, at de mænd ikke bliver trætte af livet i den.
Mange mænd har i øvrigt ingen grund til at gøre andet end det, der passer dem selv bedst, og kvindernes trivsel i velfærdsstaten er tydeligvis ikke deres anliggende. Det er velfærdsstatens og kvindernes selv.
De sender så regningen videre, men den skal man(d) ikke betale, hvis man vitterligt vil noget med mands-frigørelse fra det bløde tyranni, som jeg ser det. Og heldigvis lever vi jo i en globaliseret verden, så vi har rigelige exit-muligheder. Endnu.
Bare ar du selv er glad og trives i din egen opfattelsen af verden….så længe at du kan
“Det har ret store omkostninger. For hver gang en mand omfordeler så meget som en krone til det matriarkalske lort, som ikke rager ham, er han med til at underminere sin egen markedsværdi og lader sig oven i købet dræne for ressourcer.
Mænd bør vise deres utilfredshed med deres pengepung. Herunder decideret undragelse af skat. For som situationen er lige nu, så træller de for en bande selvfede høns, der har fået tildelt rollen som kapo’er ( http://da.wikipedia.org/wiki/Kapo ) i velfærdsstaten. Det er tyranni med et venligt ansigt og masser af girafsprog.”
Endnu bedre René. Gider du diskutere disse ting på Facebook? Find Gunnar Langemark.
Det må jeg lige tænke lidt over. Jeg har med meget møje og besvær nedlagt min facebook-profil for et stykke tid siden.
Jeg har det i øvrigt også med at opfordre til ulovligheder i form af civil ulydighed og bedrageri af velfærdsstaten. Og selvom jeg fuldt ud har accepteret, at matriarkatet måske en daq ønsker mig for en domstol, er der ikke just nogen grund til at gøre det så let som at finde mig på facebook – som selv politiet bruger i opklaringsarbejdet.
Det kan jeg så rigtig godt forstå.
Man er ualmindelig let at spore.
Jeg er så til gengæld fuldkommen offentlig tilgængelig, men afholder mig fra slige opfordringer.
Dengang jeg forlod Facebook (for en tid) kom jeg sgu i radioen på grund af det. Så man kan næppe holde sig anonym ret længe. LOL
Men send mig en mail: gunnarlangemark@gmail.com
eller gunnar@langemark.com
Jeg vil gerne have en kontaktmulighed til dig.
Du tænker klart og godt.
Du har nok ret, René. Men ikke mht skatteunddragelse. Her i landet bruger vi demokrati.
Man kan også vælge at handle – forlade det røde femi-land og søge andre og mindre ødelagte kulturer at leve i. Det har jeg gjort. Kan varmt anbefale det.
“Man kan også vælge at handle – forlade det røde femi-land og søge andre og mindre ødelagte kulturer at leve i”.
Helt klart også en meget attraktiv mulighed for mange mænd. Det kan naturligvis synes som et sisyfos-arbejde at prøve at rede en kønskultur, som står i flammer. Så hellere bare skride og lade lortet “brænde ned”. Den mulighed står også ret højt på min ønskeliste – jeg skal bare lige have flyttet en virksomhed ud af landet først.
Hvad er nu værst af disse to?
a. Små usynlige underkuede “fissemænd”
b. Opblæste storskrydenede ærekære macho freaks
Jeg ved det ikke, jeg er jo blot en mand…
Kristian Clemmensen:
Af de to onder er b da klart bedre end a. Selv det mest hypermaskuline bæst er at foretrække frem for en fodformet fisssemand. Men hvad ved du om dét, når du jo blot er en mand?
Jeg synes at danske mænd er en skridt foran alle de andre mænd i verden, som ikke har opfattet endnu at forholdene med kvinder ændrede sig. Det betyder at det er ikke længere som i de gode gamle dage! Den eneste minus hos danske mænd, synes jeg, er at I skal, som alt det der bliver forældet, renovere Jer og finde ud af hvad I vil gøre med Jer selv først og fremmest og dermed finde uf af hvad I ønsker fra Jeres kvinder. Lige nu hører jeg kun en masse brok om hvad Jeres mor og kone gøre og ingen konkret innovation. Jeg synes som italiensk kvinde at danske mænd ser enorm godt ud og har noget bedre at byde end mange andre mindre intellektuelt udviklede machomænd fra andre steder i verden. I mangler kun en smule selvtillid og en stor forandring
jeg venter gerne på at se resultaterne 
Nu er det jo altså ikke en kvinde, som skal definere den nye maskulinitet, vel? Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker dig den type mænd, er egentlig at holde kæft.
Rolig nu, Rene Hansen. Giuliana’s indlæg er faktisk både positivt og kontruktivt. Ret din vrede et bedre sted hen.
Når en kvinde prøver på at forme en hvilken som helst mand i sit eget billede, så gør hun jo for det første sig selv skyldig i en adfærdsregulering, som hun formodentlig aldrig selv ville finde sig i, og for det andet gør hun også sig selv skyldig i artiklens primære anklagepunkt.
Så når giuliana indirekte prøver at ‘punke’ mænd til ikke at forfalde til den “primitivitet”, som hun kender andre steder fra, så er hun allerede ude på et overdrev. Men det er ikke noget nyt – det er en helt, typisk kvindelig facon at adfærdsregulere på.
Og jeg mener det faktisk rimeligt neutralt, når jeg skriver, at kvinder burde holde deres kæft med den slags, hvis de vitterligt ønskede disse selvbevidste mænd, fordi her skaber det ikke andet end modstand. Jeg fik i hvert fald lyst til at ræbe mig højlydt og slå en skid, da jeg forestillede mig, at hun sad lige overfor mig.
P.S
Og når Giuliana skriver, at hun ikke har læst noget innovativt endnu, så mener hun faktisk bare, at hun ikke bifalder de løsningsmodeller, som allerede er på bordet. Altså et forsøg på at invalidere løsninger, som for mange mænd er ligetil og yderst brugbare. Ligesom en skilsmisse kan være det – men modtageren af skilsmissebegæringen vil naturligvis oftest være utilfreds.
René. Du har fuldkommen ret. Jeg har argumenteret med dette. Blandt andet i “Foreningen Mand” på Facebook – som viste sig at være et plørehul for fissemænd – og opsamlingssted for girafsprog-konsulenter, der fiskede efter klienter.
Men så har vi i stedet “Mandeforeningen” på Facebook, hvor vi ikke bliver irettesat når vi tillader os at sige tingene ligeud.
Jeg er meget begejstret for din klare kommunikation her. Og jeg er fuldkommen enig.
Gunnar Langemark:
Tak for roserne!
I øvrigt også tak til Annie Vinther for det samme.
Du har helt ret, Rene. Det her er en sag for mænd, og det var også det første jeg tænkte, da jeg læste Giulianas indlæg, at hun egentlig bare skulle holde sin kæft.
Det kan godt være du fik 13 i psykologi, men du har tilsyneladende stadig et stort arbejde foran dig med at frigøre dig fra din mor, som helt tydeligt stadig hænger som en mørk skygge over dig.
Guilianas indlæg rammer helt plet, hvad drengeflæbekoret her i kommentarerne blot bekræfter.
Tak Kayser, det var nemlig det jeg ville, men jeg vil hellere brug min tid og energi et andet sted.
ciao
ha ha ha ha ha ha top score for din type mand du er nok på vej til at vinde en stor guld mongol
ciao bello and kiss my ass (you wish)
“…top score for din type mand du er nok på vej til at vinde en stor guld mongol…”
En guld mongol? Hvad er dét?
Jeg tror, det er lettere hvis du bare svarer på italiensk, og jeg så sender dit svar igennem Google-translate, fordi jeg fatter ikke hvad du mener her. Håber jeg da ikke.
I øvrigt kysser jeg en anden i røven lige for tiden. Det er bare fandens også, at hun har en anden mands barn på slæb, så der bliver ikke noget fast forhold dér. Man er vel princip-fast.
Men du kan nok se, at jeg jo så ikke kan rende rundt og kysse din også. Det bliver jo noget være griseri. Det er i forevejen et meget stort kompliment at kysse en kvinde lige dér, og jeg tror ikke, at vi to swinger SÅ godt. Men tak for tilbudet da!
giuliana. Jeg kan godt forstå at du ikke ser de gode ting der sker. Der er meget brok rundt omkring. Og der er mange ting, som du sikkert ikke bifalder.
Der er mænd som angriber kvinderne. Det er ikke rart. I sin tid – min barndom og ungdom – angreb mange feminister mændene. De kaldte mænd for svin, og det var helt underforstået at kvinder var mænd overlegne i enhver henseende.
Det er ikke vejen frem.
Der er også mænd som beklager sig over ikke at blive tilgodeset og hjulpet i samme grad som kvinder. Det bliver så også nedgjort. Det bliver kaldt klynk og ynk.
Det kan jeg også godt forstå. Lige pludselig begynder nogle mænd at opføre sig på måder som kvinder ellers har haft patent på.
Men ud over det, så er vi altså nogle mænd som har lagt afstand til de ting. Og vi gør tingene anderledes. Du vil sikkert ikke kunne lide det. Og du vil sikkert især ikke kunne lide, at vi ikke spørger dig til råds. Men det gør vi ikke. Vi spørger ikke kvinder til råds, for kvinder skal bruge deres tid på noget andet lige nu.
Når vi finder det passende, skal du og andre kvinder nok få lov til at give jeres besyv med.
Men det bliver altså på vores vilkår.
Beklager. Men sådan er det.
I får ikke indflydelse.
For pokker hvor er jeg glad for at vaere sluppet ud af landet. Til et sted hvor maend IKKE foeler sig truet af staerke kvinder.
Hør Marianne. I mine øjne er det jo tydeligt at det er kvinderne der føler sig truet. Dig inklusive.
Den bemærkning du kommer med her, er ret typisk for en særlig gruppe af kvinder. Den er konstrueret som en såkaldt “stråmand”. Du antager at vi der skriver her – føler os truet af stærke kvinder. Og så priser du dig lykkelig for at være disse mænd foruden.
På den måde forsøger du at “afvise” disse mænd – helt uden overhovedet at overveje, om du har fået grund til at afvise. Der er mig bekendt ikke nogen der har vist dig interesse.
Men det er en typisk retorisk manøvre – der går efter manden – eller i dette tilfælde mændene – helt uden at bidrage til noget i diskussionen.
Den slags retorik er der rigtig mange – især kvinder – der benytter. Den er ubegavet, indholdsløs og ødelæggende for debatten.
Mange – sprogsvage – mænd, føler sig truet af den slags, fordi de ikke råder over tilstrækkelig sproglig begavelse til at tage kampen op.
Men du må altså komme med noget mere begavet end dette – for at lukke munden på mig og mine mandlige meddebattører.
Kom igen.
Forbrugersamfundet, hele Vesten er undermineret af snakkeklubberne. Spændende hvor langt ned vi skal for at samle bolden op.
Peter Jensen:
“Spændende hvor langt ned vi skal for at samle bolden op.”
Når den hvide europæer kommer i demografisk mindretal, er der pisk til ulydige kvinder på Rådhuspladsen. Rygtebørsen siger, at salafisterne allerede er ved at lade op. Jeg vil tro, at sådan en fremtidsudsigt får nogle til at længes tilbage til de gode gamle dage.
Men altså… jeg har sgu’ ingen ambitioner om et nyt korstog. Jeg sidder og drikker tivoli-drinks på en sydhavsø til den tid.
“Feminisme gør ved at lands demografi, hvad socialisme gør ved det økonomi.
Socialisme skaber økonomisk fattigdom, feminisme demografisk fattigdom.
På hver deres område suger de to ideologier vitaliteten ud af samfundet.”
– Kaare Fog. Fra hans bog “To køn, tre sandheder – historien om amors selvmål. Obligatorisk læsning for enhver snotforvirret mand. Den er oven i købet næsten blåstemplet som den pure sandhed – intet andet forlag end hans eget ville nemlig udgive den.
puha jeg anede ikke at det var så slemt for dig. Ønsker alt det bedste i dit liv og at du er lykkelig.
ciao
Jeg tror altså du bager på mig din skurk. Er det sådan en italiensk score-teknik du benytter? Først ‘negger’du mig og lige bagefter ønsker du mig det bedste. Opfordinger til kys i din røv er det også blevet til.
Du er fremme i skoene hva’?
Hej Rene,
Det er nu mig, og ikke Kåre Fog, der er ophavsmand til citatet:
“Feminisme gør ved at lands demografi, hvad socialisme gør ved det økonomi. Socialisme skaber økonomisk fattigdom, feminisme demografisk fatttigdom. På hver deres område suger de to ideologier vitaliteten ud af samfundet.”
Det var i en anmeldelse af benævnte bog her:
http://forsker.net/node/29237
Men jeg tror nu også, det meget godt dækker bogens essens
Hej Lennart
Det var det da også. Jeg kunne ikke huske om jeg havde det fra bogen eller din boganmeldelse. Det er et stykke tid siden jeg pløjede den igennem.
Men det er en vigtig rettelse, fordi det er en skide god lignelse du begik dér! Og den ‘credit’ skal du have. Jeg har det i en særskilt note på min computer sammen med andre guldkorn.
Tak for det!
Ja, ciao ciao giuliana – vi har hørt dig, og du har intet konstruktivt at bibringe.
Ciao, giuliana
Fedt indlæg. Gav mig lige en forklaring på, hvorfor min mand og jeg var så uenige på vores nylige London tur i weekenden. Min mand er nemlig ikke en fissemand!
Da vi var bosat i Frankrig en årrække var rollefordelingen meget klarere. Bare helt banale ting, som hver går først ind af døren, hvem fører i dansen, hvem bærer de tunge indkøbsposer, hvem bestiller menuen og betaler regningen etc. Småting, som vi i Danmark konstant skal vurdere og … diskutere. Ting, der dræner energien og giver latterlige magtkampe. Dette er naturligvis små ting, men jeg må sige, at mit liv blev så meget lettere og sjovere/dejligere, da jeg lærte dem.
Lige nu føler jeg så et behov for at skrive om alle mine præstationer på “trods af”, at jeg forsøge at opføre mig feminint . Men det vil nok være for maskulint.
[...] HER hos Damefrokosten. [...]
I årevis har kvinder råbt og skreget på mænds deltagelse i det de kalder kønsdebat, og debat om ligestilling og ligeværd.
Som langt de fleste mænd, har også jeg taget en uddannelse, skabt mig en position på arbejdsmarkedet og i samfundet. Stiftet familie og skabt godt grundlag for min familie.
Mine børn er nu så store, at de ikke på samme måde længere har behov for min umiddelbare og fysiske nærhed.
Jeg har derfor besluttet mig for at deltage.
Og jeg deltager på den måde, at jeg har gjort forberedelse til at rykke mig – ud af landet.
Der er stadig praktiske ting at forberede og ordne, og jeg vil, selvfølgelig, også stadig have tilgang til de velfærdsydelser, jeg selv har opbygget og betalt for.
Indenfor 2-3 år er jeg bosat størstedel af året i et andet land, og vil bare komme på besøg i Danmark – møde mine børn, venner og øvrige familie. Konsultere læge og tandlæge, og tilse at mine pensionsordninger forløber som planlagt.
Jeg vil stadig bevare forhold til mine børn og til mine venner.
I øvrige, i landet, kender mig ikke. Og derfor vil i ikke savne mig.
(René, Gunnar og mange andre, gode mænd, vil jeg givet møde, ude i den store verden)
En ren win-win situation
Kvinderne i Danmark slipper for at se på mit kønne – men i forhold til dem – ligegyldige ansigt. Og jeg får mulighed for at leve mit liv, som jeg gerne vil.
Fin måde at indrette sig på! Den kunne andre mænd jo også lade sig inspirere af hvis de føler sig fanget i østrogensovsen herhjemme, men alligevel har både børn og venner her.
Man(d) må sno sig!
Ja, og når jeg er på motorcykelmesse eller i sony butikken, så er det også kvinden der dirigere rundt med manden. Hold nu op.
Den ganske udmærkede, Hr. Jalving stiller jo faktisk tre spørgsmål i sin velskrevne og glimrende klumme:
Hvorfor er danske kvinder og mænd blevet sådan?
Hvordan blev danske kvinder til mænd, og mændene til får?
Hvor skal vi sende regningen hen?
De selvsamme spørgsmål – måske ikke i ordlyd – er gået gennem min egen lille syge hjerne fra tid til anden og i de senere år, oftere og oftere.
På trods af, at jeg ikke anser mig selv som dét geni, Hr. Jalving ”efterlyser” med alle svarene, tillader jeg mig dog, at fremture med mine sindsforverrede svar, på de stillede spørgsmål.
Jeg vil starte med starten:…”Men hvordan skete det – og hvornår var det lige, at kønsrollerne blev vendt på hovedet? ”…
I min, lille, syge hjerne er der – og har der aldrig været – noget galt med den såkaldte: Kvindekamp – enhver kamp for lige rettigheder er altid rigtig, respekteret og ædel. Rettigheder på trods af: Køn, politisk overbevisning, religion, farve, økonomisk formåen, handikap, osv. bør til alle tider være et must i det menneskelige univers. Vi mænd må altså lige gribe i vor egen ”barm” og offentliggøre dén erkendelse, at vi fra dén dag vi rejste os på bagbenene, op til…tjaeee…sådan cirka i dag, ikke har givet kvinder de samme rettigheder som vi selv har nydt – manden har gennem tiden dikteret kvinder alt mellem himmel og jord, uden nogen form for logisk, intellektuel eller fornuftig baggrund.
Enten har mænd prædiket, skrevet, fortolket og udøvet religøse stupiditeter som, at kvinder ska’ vade rundt i et festivalstelt med minimal udskæring til øjnene, eller besluttet at kvinders yndige hoveder da ikke kan rumme politik og derfor ikke ska’ ha’ lov til at stemme ved politiske valg. Mænd har sandelig også fundet på, at kvinder skal gå med fodtøj, som ødelægger deres fødder og ikke nok med det har mænd også fundet på, at en kvinde skal snørres så vanvittigt ind i et klaphamrende sindsygt korset, at hendes krop tager skade. Jeg kunne blive ved med at remse op hvad mænd har fundet på, gennem tiden, som de har forlangt, at kvinder – uden muggen i krogene – skulle ha’ på, gøre, ikke måtte, finde sig stiltiende i, osv. Der er sgu da ikke noget at sige til, at kvinder, langt om længe, ”skyder” tilbage på os mænd!
Med udgangspunkt i ovenstående skal vi mænd sgu lade være med at hyle og klynke – vi ligger jo bare som vi selv har redt, længere ér den ikke…og det ér jo ikke verdens undergang, det er ganske naturligt og på ingen måde overraskende – når undertrykte mennesker, endelig, har fået nok, rejser de sig og slår fra sig (se blot i Libyen, Yemen, Egypten m.v.), dét er en naturlov!
Men for lige at komme tilbage til dét som Hr. Jalving, spørger om, så er jeg af den helt faste overbevisning, at det gik galt da et helt specielt ord kom ind i den såkaldte: Kvindekamp. Et forfærdeligt, nedbrydende og ubehageligt ord, som faktisk ikke burde findes i det danske sprog – et ord som jég foreslår, bliver udrenset, nedlagt eller trukket ud med toiletvandet. Dét ord som har været årsag til, at mangt og meget er gået helt galt, ér: LIGESTILLING…uhhhhh…LIGESTIL-LING…uhhhhh…hehe, sig det igen…LIGESTILLING…uhhhhh.
Se – i min verden er LIGESTILLING jo ikke det samme som rettigheder! Ligestilling er noget andet.
Min påstand ér, at mænd og kvinder IKKE er lige og derfor giver det ikke mening, at tale om: LIGESTILLING! Der er ingen ligestilling i verden, hverken indenfor: Køn, politik, religion, dyreriget, økonomi, i den offentlige sektor, osv. Ligestilling er en illusion, som blev lusket ind i den politiske, og offentlige, debat i de syrede 60′ere (eller deromkring) efter at der var blevet høvlet en bon på størrelse med en 2 liters cola, fyldt med black labrador…eller dét! Da debatten pludselig drejede sig om ligestilling gik det helt galt – ligestilling i samfundet, ligestilling af kønnene…sikke noget vrøvl. Ligestilling er noget socialistisk/kommunistisk pladder, som aldrig har – og aldrig vil – virke. Intet sted på kloden, på intet tidspunkt i historien, har der været ligestilling og jeg er overbevist om, at der på intet tidspunkt i fremtiden, noget sted på kloden, vil være ligestilling…og dét er dejligt at vide…
Ligestilling er ligesom dén ulidelige, tykke & klæbrige, brune sovs, som min mormor klaskede ud over forskellighederne på tallerkenen, så man bare håbede på at ét nedenunder var noget man ku’ lide…
Jeg påstår altså, at ordet: LIGESTILLING har været årsag til at dét gik galt og med dette ords indførelse i debatten/kvindekampen blev kvinder langsomt, men sikkert, til mænd og mænd til får.
Regningen – tjaeee, dén ska’ vi mænd jo nok selv inkassere, idet vi jo fra tidernes morgen har opført os komplet tåbeligt over for kvinder, så tåbeligt, at de nu rejser sig og slår tilbage…
Det skal dog ikke fraholde mig, at bede alle de fucking, åndsforsnottede kællinger om at holde deres kæft og blande sig helt uden om når MÆND snakker sammen og vil definere sig i forhold til det pladderhumanistiske, feministiske og ligestillende snot, som kvinderne står for – LIGESTILLING my ass…lige rettigheder, ja tak!
Danske mænd skal da bare være sig selv og give fanden i hva’ kvinderne tænker, siger og gør – lad dog de skide kvinder få deres magt og så lad os se om de ka’ forvalte den bedre end vi har kunnet. Der bliver sgu da ikke mindre fattigdom i verden, eller færre krige bare fordi kvinderne får magten i verden…gu gør der da ej! Vi mænd ska’ bare lade kvinderne pladre rundt i deres ligestillingsdogme og undlade at gi dem kunstig åndedræt når de drukner i det ulidelige hysteri, som Fissemændene i dansk politik, bader i. Vi skal da ikke være bange for at være os selv – vi skal naturligvis bare skide på hvad kvinderne mener om os, som mænd og gi helvede i deres definitioner og deres syn på manden.
Så, kvinder – hvis I passer jeres næringsvej, så passer vi vores…okay?…
Paps:
1) Nulevende mænd skal ikke gøres til syndebukke for fortids fortrædeligheder. 95% af alle mænd var slaver i feudalsamfundet, under hoveriet og stavnsbåndet. Efterkommere af disse mænd skal da for helvede ikke gøres ansvarlige for disse samfunds fejl?
2) Ligestilling kan åbenbart forstås på flere måder. Nogle mennesker sidestiller lige rettigheder med ligestilling, andre forstår ligestilling som “lige resultater”.
Det er svært at blive enige om. Det som skete med feminismen engang i 60erne og 70erne var, at lige rettigheder – blev udskiftet med lige resultater. Målet ændrede sig så at sige.
Samtidig forsvandt den moralske overlegenhed – og feminismen mistede sin berettigelse – og blev til en politisk ideologisk særinteresse, der ikke kan være i samfundets interesse at tilgodese.
Det skete i øvrigt i fin samklang med den ideologiske udvikling henimod det der er blevet kaldt “socialkonstruktivisme” – hvor “sandheden” er noget der skabes i et socialt fællesskab.
Med denne holdning kan det så ikke undre, at disse feminister var i stand til at “konstrurere” en passende virkelighedsopfattelse – der kunne matche deres magtliderlighed og umodne selvoptagethed.
Hr. Langemark,
Jeg syn’s heller ikke at nutidens mænd ska’ gøres til syndebukke for fortidens synder og dermed gøres ansvarlige, men ligegyldigt hvordan vi anskuer det, ér det fortidens synder, som nu rammer nutidens mænd i nakken som en boomerang – OG!… Generationers “kamp” for, at blive behandlet som ligeværdigt menneske har naturligvis sat sig sine spor i nutidens kvinder og disse spor vil naturligvis have stor effekt på deres syn på nutidens mand… Hverken du, eller andre for den sags skyld, ka’ da anfægte det overordnede faktum, at mænd har styret verden i deres billede gennem hele menneskets historie, i alle dele af verden? I mandens forskruede billede har kvinden sgu da måtte finde sig i en usædvanlig voldsom mængde – mere eller mindre obskure – sindsyge påfund, som udelukkende har haft til formål at begrænse kvinders: Selvstændighed, sexuallitet, frihed, selvbestemmelse…osv. Dét har givet bagslag og dét ser nutidens mand så resultatet af, uagtet at han ikke kan gøres ansvarlig for det men blot må leve med det…sådan er dét sgu da!
Iøvrigt er det jo sagen fuldkommen ligegyldigt om nutidens mænd ikke skal/kan gøres til syndebukke – slaveri, feudalsamfund, stavnsbånd og hva’ der ellers ka’ læsses på dén vogn er aldeles uinteressant i denne sammenhæng, da vi (nutidens mænd) må forholde os til at nutidens kvinder er kammet helt over i et hysterisk ligestillingstrip, som intet tjener og intet bringer – altså lige undtaget, en voldsom reaktion fra nogle mænd.
I øvrigt er jeg ret enig i din 2′er…;0) og – som jeg tidligere har givet udtryk for – enig i dine anskuelser omkring feminisme og dens kvælende effekter.
En af løgnehistorierne er så, at mænd altid har undertrykt kvinder. For det første er det patriarkalske samfund indført i Nordeuropa omtrent samtidig med kristendommen. Patriaratet er en opfindelse fra middelhavet. Det er noget andet end den ansvars- og magtfordeling der fandtes i vikingetiden fx.
Jeg fatter ikke at kvinder kan være kristne – for hvis de ser på det historisk, så mistede kvinderne deres magtbase i forbindelse med statens opståen, hvilket skete her i landet fra omkring biskop Absalons tid og frem.
At samfundet forandrer sig – og at det rummer strukturer og forståelser, der rammer mennesker ind og begrænser deres bevidsthed og muligheder, er jo et vilkår for både mænd og kvinder.
Ja der var ca 60 år hvor (visse) mænd havde stemmeret – men ikke kvinder. Det sjove ved det er, at det ikke skyldtes KØN, men det faktum at stemmeretten var knyttet til husholdningen. Det var “husets herre” der havde stemmeretten – på husholdningens vegne.
Da der kom fri næring i byerne i slutningen af attenhundredetallet, blev det aktuelt for selverhvervende kvinder – at få stemmeret.
Der er flere nuancer i den historie – men hovedpointen er, at det faktisk ikke var kvinder versus mænd, men derimod besiddende versus ikke besiddende.
Mht myndighed og arveret er det jo sandt at kvinder skulle have en lavværge. Men det er ikke sandt at kvinder ikke havde arveret.
Så vidt jeg ved var der steder i sydeuropa og andre steder hvor kvinder ingen arveret havde, men i Norden havde kvinder halv arvelod, akkurat som så mange andre. Grunden til at mænd havde fuld arvelod var, at de skulle bringe gården videre. Det var gården som virksomhed der var den definerende enhed, og ikke det enkelte individ.
Det er også derfor en af mine formødre for trehundrede år siden kunne drive en vandmølle – med tre forskellige mænd. Hun skulle blot bruge en mand til at være indehaver af bevillingen. Når han døde – bad hun om midlertidig dispensation af kongen, og fik den – indtil hun havde fundet en anden mand der kunne stå som indehaver af bevillingen.
Selvfølgelig var der masser af kønsdiskrimination mod kvinder. Men man skal også passe lidt på med at hoppe på den første den bedste automatforklaring. Verden så anderledes ud dengang – og man skal ikke udelukkende se den igennem feministiske briller. For så forstår man faktisk ikke hvor komplekse disse problemstillinger er.
…jeg mener jo ikke det er så satans komplekst, som det bliver gjort til!…faktisk syn’s jeg det er enkelt, simpelt og ligetil:
Alle har lige rettigheder, uanset: Køn, farve, religion, politik, osv.
Rettighederne defineres vel af samfundet: Ret til uddannelse, stemmeret, ret til at forsørge sig selv og sine, ret til at bestemme over sin egen krop, ret til sundhed, ret til ytring, ret til at tro på hva’ som helst, osv.
Det synes mig ikke så komplekst, at gennemføre – hverken nu eller tidligere. Med lige rettigheder kan det enkelte menneske (kvinde som mand) selv tage stilling til livet og mulighederne som jo er éns. De tage ansvaret for deres eget liv og slippe ud af forsørgelsesrollen, hvis de ønsker det. Ønske de at blive forsørget må de indgå alle de kompromiser som dét kræver.
Alt det du har remset op ovenfor er jo historisk fakta og ja, tiden var en anden men lad mig lige spørge dig:
Hvem har bestemt alt dét som du remser op i tidernes morgen – hvem har bestemt at det var husets Herre, som sku’ stemme på husets vegne…f.eks.?…
Paps – det som er kompleks er den historieskrivning, som altid forsøges udlagt som at “nogen” udøver magt over “nogle andre”.
Og svaret på dit spørgsmål er, at det ikke er et spørgsmål man kan besvare entydigt og simpelt.
Det er i hvert fald ikke “mænd”. Det er simpelthen en forsimplet og ukorrekt fremstilling af den måde et samfund udvikler sig på.
Det er heller ikke “kvinder” der har udvirket de ting feministerne har opnået.
Paps:
“…Vi mænd må altså lige gribe i vor egen ”barm” og offentliggøre dén erkendelse, at vi fra dén dag vi rejste os på bagbenene, op til…tjaeee…sådan cirka i dag, ikke har givet kvinder de samme rettigheder som vi selv har nydt…”
Dette er ikke hele sandheden, paps. Vi må i den forbindelse også minde os selv om, at kvinder heller ikke er blevet pålagt at bygge og designe den materialistiske verden.
Kvinderne er ikke blevet tvunget ned i kulminer. Ingen har pålagt dem beskyttelsesopgaver overfor fjender – dvs. beskytte mænd i krigstid – eller bare fredstid.
Ingen har tvunget kvinder til at bemande coastere, gå ned med dem, for derefter at rede kollegerne fra druknedøden igen. Ingen har bedt kvinder om at forsørge på voksne mænd Osv. osv. osv.
Jeg kunne blive ved i det spor. Som jeg ser det, så har mænd op igennem tiden selvfølgelig taget de priviligeier, som også fulgte med forpligtelserne, og de er altså blevet pålagt at tæmme den materielle verden, så kvinderne også kunne få sikkerhed og mad på bordet.
Så man kunne med et glimt i øjet også påstå, at kvinderne måske har manipuleret mænd til at tro, at kvindernes sikkerhed er det mest ærefulde job for mænd. Lidt ligesom de knævrer os ihjel i dag indtil vi tænker “hun får ret, jeg får fred”.
Så mens mænd satte livet på spil i den forbindelse, så sad kvinderne måske i rundkreds foran kaminen derhjemme og pludrede med nabokonerne og lod mændene komme til sig – med noget kapital! Maden køber jo ikke sig selv.
Min pointe er; feministernes udlæggelse af den kønspolitiske historie er ret så forvansket. Vi tror bare på den, fordi vi har hørt den udlægning så mange gange før, at den er blevet til en “sandhed”, som vi helt ukritisk antager uden at se den fra begge sider.
…dén er sgu for tynd, min Herre – jeg syn’s det er noget vås du skriver!…
Der er da ingen som nogensinde har tvunget mænd til at kravle ned i en kulmine…øhhhh, eller ér der?…
Som skrevet ovenfor: Mænd har regeret denne verden fra tidernes morgen i DERES billede og materialisme har manden sgu også opfundet. Mænd har sat “pris” på alt mellem himmel og jord – økonomisk pris på alt fra kul til samlinger af sommerfugle på en nål, over mennesker til ligegyldigheder som fodbolde!
Det ér mandens egen begærlighed som har drevet ham ned i kulminer, ud på det brusende hav og i krig på nabolandets sletter – historisk har kvinder, generelt, ingen andel i dét.
Eneste grund til at manden har skaffet til maden på bordet er sgu da hans egen overlevelse og mænd har ikke bare taget de privilegier, som bør komme af forpligtelser – de har snuppet alle privilegierne og kun sørget for de mest nødvendige forpligtelser (historisk set). Mænd har jo (igen historisk) selv skabt diverse æresbegreber og idiotiske dogmer, som ofte har handlet om det “svage” køn – kvinder ska’ ikke i krig, kvinder ska’ ikke i kulminen, kvinder ska’ først i redningsbådene osv. Du kan da ikke tvære nedenstående af på kvinderne:
“Kvinderne er ikke blevet tvunget ned i kulminer. Ingen har pålagt dem beskyttelsesopgaver overfor fjender – dvs. beskytte mænd i krigstid – eller bare fredstid.
Ingen har tvunget kvinder til at bemande coastere, gå ned med dem, for derefter at rede kollegerne fra druknedøden igen. Ingen har bedt kvinder om at forsørge på voksne mænd Osv. osv. osv.”
Mænd har da selv fundet på dét pladder – tror gerne at kvinder, generelt, er glade for lige netop dé ting men tænk hvis fordums mænd havde givet fordums kvinder VALGET…måske det hele havde set lidt anderledes ud i dag!
Paps. Det er faktisk dig der vrøvler. Jævnfør min kommentar ovenfor.
Ved at sætte mærkaterne “mænd” og “kvinder” på den historiske udvikling på den måde – får du skabt et modsætningsforhold som stort set kun eksisterer i kraft af din egen synsvinkel.
Jo, der var – og er – mange ting i samfundet, som gjorde at kvinder i mange sammenhænge var ringere stillet end mænd.
Men det var ikke “mænd” som køn, der bestemte dette.
Du slæber rundt på en skyldfølelse over at være mand – ved at tilskrive disse uretfærdigheder i historien mænds indflydelse, som køn.
Det giver dig dårlig samvittighed over at være mand.
Det er der ingen som helst grund til.
I den tids samfund var det “stand” der afgjorde ens skæbne. Du kan med nøjagtig samme ret beskylde “kongen” for at have været skyld i det hele. For det var enevoldskongen der bestemte.
Men hvis enevoldskongen havde besluttet sig for at bestemme noget som helst andet, end det samfundsstrukturen og magtapparatet tilskrev, så var han blevet skiftet ud med en anden, kaldt syg, sindssyg og sat i husarrest.
Læg den form for historieskrivning bag dig. Den er skabt for at retfærdiggøre forskellige “revolutionære” politiske dagsordener.
Det er et ideologisk funderet, retorisk kneb, som gør tingene enkle og letforståelige – og gør det muligt at pege på en skurk. Og har man først en skurk – ja så ved man hvad man “kæmper imod”.
Men man behøver ikke at kæmpe imod noget. Man kan kæmpe for. Og så har man ikke behov for skurke, men idealer.
Min gode Hr. Langemark,
Lad mig lige slå fast, at jeg så sandelig ikke slæber rundt på en skyldfølelse over at være mand – tværtom, så er jeg både stolt af, og meget glad for, at være mand. Jeg er da så uendelig, fløjtende, bedøvende ligeglad med hvad fortidens mænd og kvinder udsatte hinanden for – mit liv er på ingen måde påvirket af dén del af historien, det er påvirket af min egen historieskrivning.
Jeg er lodret uenig med dig – i min verden forsøger du bare at pakke historien ind i en gang klæbrig brun sovs, så den glider nemmere ned og kan retfærdiggøres i en offentlig debat.
Livet er sgu ikke sværere end vi gør det til og ligegyldigt hvor meget historie- og samfundsanalyse du og andre kan diske op med og hælde ud over debatten, så den sløres til ukendelighed, er det lige præcis så simpelt og enkelt som jeg anskuer det – mænd har undertrykt kvinder siden tidernes morgen fordi de kunne og fordi de havde behov for det!
Min overbevisning om dette faktum har intet med skyldfølelse og andet psykoanalytisk pladder at gøre – og den påvirker ej heller min holdning til ligestillingshysteriet, feminismen eller pladdersocialisme. Jeg er mand og har mine klare holdninger til livet, samfundet og kønsdebatten – simplicity, my dear Langemark, simplicity is often the answer…
…A woman is an occasional pleasure but a cigar is always a smoke…
Paps – nu begynder du så at kalde mig navne.
Men det gør jo ikke din historieopfattelse mere korrekt. heller ikke at du kalder min for brun sovs.
At du tror på feministernes udlægning er selvfølgelig din egen sag.
Men så bør du vel kunne argumentere for den.
At bruge KØN som afgørende parameter i meget af denne historieudlægning er – jvf mine eksempler – simpelthen historieforfalskning. Det er LØGN! Intet mindre.
Kære Gunner og Paps
Tak for en dejlig debat, som har gjort mig klogere! Jeg holder nu nok mest med Gunner, men er glad for Paps’ fyndighed!
Nu vil jeg dog gå i seng – alene. Så jeg er klar til en dejlig legedag med en af mine kvinder i morgen.
God nat.
Vorherretilhestaltsaa……
At danske maend lever i en droemmeverden hvor de saa ikke kan finde ud af at opfoere sig ligevaerdigt med kvinder, men enten skal braldre loes som mandschauvanistiske svin, eller indtage en position som forkaelet moegunge i forhold til deres kone er sku da ikke kvindernes skyld.
Maaske danske maend skulle proeve at goere noget som maend uden for Danmark er ganske gode til. Nemligt at blive voksne og evne at leve et LIGEVAERDIGT liv sammen med kvinder.
Det kunne da være du selv skulle forsøge med at opføre dig som et voksent menneske. Det meste af denne diskussion er ganske regulær.
Det kommer helt an på hvilke briller du har på kære Gunnar.
Indrømmet at dine indlæg er ganske velafbalancerede, men skuffelsen over niveauet skinner ganske givet mere igennem min oprindelige kommentar end tilsigtet.
Skuffelsen er så blevet endnu størrer efter jeg er flyttet hjemmefra aka “Ud i den store verden”.
Her hvor jeg bor er der ikke nogen speciel opdeling af arbejdsmarkedet som i Danmark.
Kvinder er…. arbejdskraft. Uanset hvilket fag de er beskæftiget i.
Men her er der selvfølgeligt også indført kvoter for kvinder i ledende stillinger. Ganske vist for ganske nyligt, men de er der.
Og sjovt nok er det de færreste mænd der føler sig truet af det. Tvært i mod ser de ud til at mænd her, generelt, synes det er en glimrende ide fordi de er ganske klare over at sådanne stillinger får man kun ved kamerateri, og det vil være spild af viden og arbejdskraft.
Så skuffelsen over danske mænds KLYNK, ja desværre kan det ikke kaldes andet, er blevet endnu mere udtalt hos denne uafhængige kvinde, som tjener omkring 4 gange så meget som den dejlige mand hun er sammen med: OG hvis dejlige mand synes det er helt fint at han kan drosle ned, tage den lidt mere med ro og lave de ting med hammer, boremaskine og motorsav som han så godt kan lide.
Ikke at vi ikke deles om husholdningen både inde og ude, men jeg er den yngste og derfor synes den dejlige mand at det er helt fair at det er mig der slæber entrécoterne og champagnen hjem.
Faktisk er han helt stolt af at kunne berette at det er hans kæreste der hiver pengene hjem, og ingen synes at synes at det er forfærdeligt og at han er mindre mand af den grund. Han HAR jo gjort sit.
Så viser min frustration sig i udtalt tydelig grad i det forrige indlæg, så er det nok fordi der i den grad er noget at være frustreret over når det kommer til danske mænd.
En meget stor del af dem når ikke deres udenlandske “brødre” til snørebåndene. Hverken når det gælder accepten af at vi som køn er lige, eller i opførsel.
HER er jeg kvinde når jeg har fri, og jeg får lov til at føle det.
Men i arbejdssituationer er jeg den der er specialist på mit område. Mit køn kommer slet ikke ind i billedet.
Derhjemme er jeg den der tjener mest, men på alle andre områder er vi ligestillede. Og den dejlige mand ville sikkert kunne tjene næsten lige så meget som jeg gør…. hvis ikke det var fordi han har nået den alder hvor han har lyst til selv at bestemme over sin tid.
Ork – jeg har da også oplevet at tjene mindre end min (eks)kone. Og det er da hende der fik et velfungerende firma med sig, da vi gik fra hinanden.
Jeg ved da godt at der er mænd som “går små i sko”.
Men virkeligheden er jo meget andet end os to Marianne. Og jeg synes at det er for sølle når mange kvinder simpelthen sætter på autopilot og lader knæveren køre om ynkværdige klynkende mænd. Jeg er ret overbevist om, at det meste af det klynk de oplever – oplever de fordi de tror disse mænd kommunikerer som de selv gør. Og det er altså ikke tilfældet.
At gøre opmærksom på sociale skævheder har intet med klynk at gøre. Og at brokke sig over urimelige kvinder har heller ikke.
Det ligger alene i modtagerens egen forestillingsverden – og i dette tilfælde altså, i bevidstheden hos de kvinder der ser det.
Det er spøgelser.
Men i øvrigt har du da ret.
Haha! Indlysende skyldes Jalvings observationer, at danske kvinder ser ualmindelig meget bedre ud end danske mænd og derfor call the shots
. I England går mændene ALTID forrest, mens kvinderne med møje skubber barnevognen. Af samme grund — bare omvendt.
Du er ikke kun misogyn, Jalving, du er også en PUSSY!
Nåh ja. Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før? Det er selvfølgelig udseendet der afgør det hele.
Tak for dine dybe indsigter fra Paradise Hotel, Synne.
Hvordan kan det egentlig være, at såkaldt stærke, selvstændige, veluddannede højtlønskvinder. Med velfungerende privatliv, og alle muligheder for sig.
Hvordan kan det være, at de er SKUFFEDE over danske mænd!?
Hvorfor KLYNKER disse kvinder!? – Hvorfor passer de ikke bare deres perfekte og selvvalgt lykkelige liv!?
Kære Lars P,
Kvinder ka’ generelt ikke passe sig selv – de eeeeeeer bare så nødt til, at gi’ deres besyv med ligegyldigt hva’ debatten handler om og ligegyldigt om de ka’ bidrage med noget konstruktivt, eller ej…
…Women should be obscene and not heard…
Ingen, end ikke den mest kyniske feminist kan bruge kønsmarmeladen til noget konstruktivt. Så mon ikke vi kommer ud af suppen.
Til Hr. Langemark.
…kalder dig navne…øhhh…jeg går da ud fra, at dit navn ér: Langemark, eller ”kan” jeg nu heller ikke læse?…
Selvfølgelig kan jeg da argumentere for min opfattelse – endda uden at kalde dig andet end dit angivelige navn.
Menneskets historie er – ifølge, ikke feministiske, anerkendte forskere – fyldt med vidnesbyrd om det mandlige køns undertrykkelse af det kvindelige køn. Samfundsudviklingen gennem samme historie er, ligeledes, propfyldt med disse eksempler.
Forskere, historikere og andre interesserede har naturligvis svært ved at stykke diverse øjebliksbilleder sammen til et hele i den tidligste historie, hvorfor jeg vil tillade mig – med fare for at blive beskyldt for løgner, endnu engang – at begrænse min ”historieforfalskning” til vor tidsregning. Det må vel også siges at være rigeligt med mere end 2000 års undertrykkelse i denne henseende.
Udviklingen af patriarkatet er sket med forskellig hastighed på forskellige steder i ”min” historieudvikling – der har også eksisteret mange mellemformer mellem matriarkater og patriarkater. Patriarkatet ser dog ud til, allerede omkring Kristi fødsel, at have været velfunderet i det gamle Rom og Grækenland. Udbredelsen af patriarkatet fra middelhavsområderne, til nordeuropa – herunder til Danmark – kom, som du nævner, omkring kristendommens indførelse. Tiden inden patriarkatets ”indvandring” har jeg svært ved at forestille mig, kunne være mindre undertrykkende for dén tids kvinder.
Patriarkat er det samme som mandsherredømme. Mere specielt indebærer det, at samfundet er præget af ældre mænds magt over kvinder, yngre mænd og børn i familielivet og i samfundet i øvrigt. Det centrale er faderrollen eller den faderlige autoritet – modsat Matriarkatet, som er et samfundssystem, hvor kvinderne har magten og styrer samfundet. Egentlige matriarkater er sjældne og findes kun beskrevet som sagn.
Ifølge den samlede forskning og historieskrivning er det patriarkalske samfund, gennem mere end 2000 år, et faktum. Ingen er heller i tvivl om, endsige uenige i, at patriarkatet er det samme som: Mandsherredømme – altså et kønsbestemt herredømme hvor, både yngre hankøn og hunkøn i alle aldre, er underlagt Patriarken, som altid er en mand! Alle de retslige, økonomiske, politiske, religiøse og familiære regler/beslutninger er baseret på den patriarkalske samfunds- og familieorden. Dette betyder i min løgnagtige historieforfalskning, at det mandlige køn har bestemt den samfundsudvikling, der er sket op til vore dage. Med jævne mellemrum har kvinderne kunnet tilkæmpe sig forskellige, mindre betydende, privilegier og rettigheder men først i den mørke middelalder spirede den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden skal have samme rettigheder som manden. Dette blev begrundet med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig.
Selv om tanken spirede kom der dog intet ud af den spiren – kirken, som sad tungt på magten i middelalderen (ca. 500 – 1500), styret af mandlige patriarker, dikterede kvindernes vilkår og stilling i samfundet. Retsligt stod kvinder langt dårligere stillet end mænd, ligeledes arveligt og politisk. Religiøst kan vi vel ikke være uenige om, at kvinder i dén periode var særligt dårligt stillet – mandekønnet kunne, f.eks. ligge med hvem som helst men kvindekønnet kunne blive stenet, brændt på bålet eller hængt for utugt m.m.
Efter middelalderen – hvor spiren jo allerede havde rodfæstet sig – er det jo ikke gået meget bedre for det kvindelige køn. Patriarkatet fortsatte op gennem historien og på intet tidspunkt har historikere/forskere kunnet finde bevis for, at samfundet er gået fra patriarkatet til noget, hvor kvinderne har haft de samme rettigheder som mænd, FØR vi når op til vor tid.
Selv for mine forældres generation (jeg er 48) var patriarkatet herskende i samfundet og familien – altså mandsherredømmet – og på trods af en demokratisk udvikling fra enevældens ”fald” findes der ingen historiske, politiske eller familiære beviser for, at kvinderne nød de samme rettigheder og privilegier som mænd. Det mandlige køn sad tungt på magten – gennem den politiske og lovgivende magt kunne kvinderne ikke komme tættere på magten end jeg på, at eje en kronjuvelerne. Gennem den religiøse magt var kvinder underkastet manden i stort set alle henseender og med biblen, koranen eller andre religiøse værker, i hånden har det mandlige køn – lige fra Kristi fødsel, eller tidligere – bestemt hvad kvinder ska’ og ikke ska’. Hvordan kvinder ska’ opføre sig og ikke opføre sig.
Hvis du, i fuld alvor, ka’ påstå, at mandekønnet, de seneste 2000 år, IKKE har undertrykt kvindekønnet er det sgu din historieopfattelse som er helt forskruet og uden grund i den virkelighed, som har eksisteret. Det er muligt, at du har den opfattelse at dét er historieforfalskning men min overbevisning og opfattelse står lysende klar.
Det passer sig ikke, at tilskrive andre forfalskning og løgnagtige opfattelser, Hr. Langemark (…ér forhåbentlig dit navn…) når man ikke er enige. Jeg ser ikke historien gennem feministernes øjne, tværtimod, men jeg ser historien med realistiske øjne og gennem realismens klare syn kán jeg ikke komme til det sovsede billede du åbenbart hár af historien. På trods af min opfattelse af dén kvindeundertrykkende historie har jeg absolut ingen problemer med, at sige min mening om den latterlige ligestillingsdebat, som til stadighed er fuldkommen irrelevant. Ligeledes har jeg ingen komplekser, eller anden skyldfølelse, over at mandekønnet har undertrykt kvindekønnet gennem vor fælles historie – jeg ser bare pragmatisk og realistisk på dé konsekvenser, dette har fået og forholder mig til dén tid jeg lever i og kvindekønnets reaktion kommer sgu ikke bag på mig. I dén tid jeg forholder mig til ska’ kønnene selvfølgelig ha’ samme rettigheder, som forpligtelser og magten i samfundet kan sagtens varetages af begge køn, ligesom begge køn må acceptere at den bedst kvalificerede får jobbet, uanset køn. Jeg slår sådan set ikke på tromme for en voldsom samfundsforandring men påpeger blot på, at det sgu ikke ér så svært at indrette et samfund, hvor begge køn har lige rettigheder og lige adgang til livet. Ligeledes peger jeg også på, at danske mænd, generelt, er nogle skvat, som ska’ ta’ sig sammen og komme ud over dén omsiggribende feminisering, der foregår overalt i samfundet – vær dog mænd og sig fra!
Jeg beklager, hvis jeg har kaldet dig navne som ikke er i overensstemmelse med fakta – mener dog, at jeg godt ka’ læse…
“Tiden inden patriarkatets ”indvandring” har jeg svært ved at forestille mig, kunne være mindre undertrykkende for dén tids kvinder.”
Der er ellers masser af vidnesbyrd – selvom det meste jo ikke er historiske men mere arkæologiske fakta.
Der var adskillige kvindelige guddomme. Der var sejdkvinder.
Kvinder havde retten til at bestemme i huset.
Forfølgelsen af hekse i senere århundreder var forsøg på at komme de kloge koner til livs – som var magtfulde i nærsamfundet helt op i renæssancen.
Det er meget svært at spore en del af kvinders indflydelse – men det lader sig da gøre.
Også selvom historien næsten udelukkende er skrevet af mænd der var en del af patriarkatets opretholdelse – og som derfor ingen interesse havde i, at fortælle historien om kvinder med magt og indflydelse.
Og tænk så på en anden ting. Samfundet dengang var et standssamfund. Fruen i huset var med garanti mere magtfuld end samtlige gårdskarle. Og det var hun såmænd også i forrige århundrede – så længe der endnu eksisterede gårde med piger og karle.
Gården var en produktionsenhed – og kvinden havde en rolle. Manden på gården var godtnok overhovedet, men det var ikke alle de ansatte mænd, der stod over alle kvinderne.
Den vinkel ser vi sjældent gengivet i nutidens fortællinger – fordi det ikke passer sammen med historien om at mænd som sådan “undertrykker” kvinder.
Men ok Paps – vi kommer nok ikke så meget videre. Og i de fleste konklusioner er vi ikke så langt fra hinanden. Men du og jeg deler ikke opfattelse af historien.
Kære Paps
Min far er 77 år. Han har frem til pensionsalder altid arbejdet fuldtid, og bare enkelte gange, enkelte dage blevet hjemme grundet sygdom.
Jeg har aldrig hørt ham sige andet om min mor, end at han elsker hende – at hun er hans livs lys.
Min mor har i perioder af hendes liv arbejdet. Og oftest på deltid.
Jeg har 2 søstre – voksne kvinder. De vil selvfølgelig gerne have del i kagen, og er begge – selvfølgelig offentligt ansat, i lederstillinger.
Det er dejlig bekvemt. Den tid de holder frokost er betalt. Gourmet mad fra kantinen til 30 kroner, orlovsordninger, flextid, massage, frugt, kaffe, kildevand og en rigtig god løn.
Det hele betalt af de af os, der arbejder i den del af det private erhvervsliv, der henter samtlige af midlerne til landet.
De har så altid haft stemmeret. Lighed for loven, og lige løn for lige arbejde + de ikke har skullet forholde sig til aftjening af værnepligt (tvangsudskrevet af staten til risiko for at skulle slå andre mennesker ihjel. Eller selv blive slået ihjel) Og de har statsgaranti på, at de aldrig vil kunne risikere at de ikke kan se deres børn (hvis blot de ikke har dom for narkotikamisbrug eller er erklæret sindsyge)
Og nu vil de så hævne sig…eller hvad!?
De mener jeg (deres bror) undertrykker dem!? At jeg har fordele ved, at jeg er født med en pik!?
Jeg kan aldrig komme i nærheden af, at skulle “kæmpe” mod mine søstre.
Jeg har bare dette ene liv – og verden er så stor (Danske – eller vesteuropæiske kvinder, har ikke patent på opfattelse af historien, og hvilke konsekvenser der eventuelt skal drages deraf)
Kan jeg ikke lide duften i bageriet kan jeg bare fise af – og deri ligger en enorm frihed
Du vil givet give mig ret i, at det er et spørgsmål om, i hvilket perspektiv vi vælger at se tingene i.
(og kan det tænkes at vores natur, og vores køn, kan have en betydning for hvad vi finder værdi i!?)
I mit perspektiv, er livet for kort til at bøvles med kvinder, der ønsker at bruge – en specifik del af historie til, at arbejde deltid, og modtage løn som arbejdede de fuldtid.
At bruge statsmagt til, at undertrykke andre, for egen vindings skyld – og så kalde det hævn for del af historien.
Kære Lars,
Om kvindekønnet har tænkt sig, at hævne sig på mandekønnet, på baggrund af historien, ska’ jeg ikke kunne udtale mig om – and quite frankly, I don’t care! De ka’ hævne sig eller gøre hva’ fa’en de har lyst til så længe jeg ikke skal trækkes ind i det – og skulle jeg blive trukket ind i det alligevel, ska’ jeg sgu nok klare mig.
Min opfattelse af historien har intet at gøre med den mærkværdige omfordelingspolitik, som hersker i dette land – og jeg læser din kommentar som utilfredshed med lige præcis dét. Jeg er helt enig med dig i, at vi som hiver de behagelige danske kroner hjem til den store fælleskasse er ansat, eller driver virksomhed, i den private sektor. Jeg kan i dén grad også undres over omfordelingen men samtidig må jeg jo sande – det må vi vel alle – at denne omfordeling er blevet ”stemt” ind på demokratisk vis.
Om du og jeg har fordele ved at være født med en pik, kan jeg godt tvivle på – igen må jeg dertil sige: Who cares? Det rager mig en fløjtende fis om jeg har fordele eller ej af min pik, om nogle kvinder mener, at jeg hár, eller om min pik kún er til at pisse med – bare jeg ikke ska’ diskutere om hvorvidt jeg ska’ stå op, eller sidde ned og pisse!
Jeg ved sgu ikke om jeg er enig med dig i, at man kan anskue historien i forskelligt perspektiv – historie er vel historie, hva’ enten man har den ene eller anden værdinorm…eller hva’?…
Jeg hælder mest til, at vi alle – uanset værdinormer, køn, farve, religion osv. – er nødsaget til at anskue historien i samme perspektiv…altså som: Historien. I al fald er vi vel nødsaget til, at anskue de historiske fakta (de som der ka’ føres bevis for) fra samme perspektiv – dem ka’ vi vel ikke fortolke og gøre til klæbrig sovs?
De historiske fakta i din familie ér: Din far er 77 år. Han har frem til pensionsalder altid arbejdet fuldtid, og bare enkelte gange, enkelte dage blevet hjemme grundet sygdom.
Du har aldrig hørt ham sige andet om din mor, end at han elsker hende – at hun er hans livs lys.
Din mor har i perioder af hendes liv arbejdet og oftest på deltid. Du har 2 søstre – voksne kvinder og de er begge offentligt ansat, i lederstillinger.
Jeg ka’ vel næppe se disse fakta i et andet perspektiv – selv om jeg forsøgte, ændres disse fakta jo ikke en døjt. Ligeledes anser jeg de historiske fakta i forbindelse med den meningsudveksling, jeg har haft med Hr. Langemark, samt min anskuelse af mandekønnets undertrykkelse af kvindekønnet, for at være uændrede – hvad enten jeg ser dem i det ene eller andet perspektiv. At dine søstre vil ha’ deres del af kagen kan jeg da ikke fortænke dem i og dé har jo ikke ”forbrudt” sig med andet end at blive ansat i den offentlige sektor – at dén sektor bør ses efter i sømmene har jo egentlig ikke noget med dem at gøre, ej heller at der serveres god mad, at de har adgang til alt dét du nævner og deres løn muligvis afspejler deres ansvar.
Dét du ”brokker” dig over har egentlig intet med pointen i mit indlæg at gøre – dét handler jo bare om omfordelingen i landet, som også jeg har svært ved at forstå, bortset fra din pointe med at kvindekønnet nu bruger staten til at undertrykke mandekønnet i højere og højere grad – staten er i den grad ved at blive til kvindekønnets forlængede arm, som har magten til at gennemtvinge utålelige og skabagtige love og regler som: Kvindekvoter, forbud mod sexkøb, tvungen fædrebarsel og lign. Dét skal bekæmpes og kvindekønnet må sgu selv finde ud af, hvordan verden fungerer og hvordan dé ska’ fungere i den verden som de er en del af uden big mother.
Kære Paps.
Vi er enige i at historiske fakta er uomgørlige.
Det jeg også mener er, at der i min levetid ikke har været undertrykkelse af kvinder – og derfor ikke belæg for, at kvinder skulle kunne bruge undertrykkelse som argument for nuværende diskrimination af mænd som køn.
Og skal vi absolut bruge historien som motiv for stræben efter magt over andre mennesker, kunne jeg bedre tænke mig, at vi kigger lidt på den store del af historien der handler om, at mænd altid har forsvaret og forsørget kvinder – præcis som det også er den dag i dag.
- opfattelse og perspektiv.
Det glæder mig, at heller ikke du er blevet så krænket i din barndom, at du har måttet føle, at du skulle overgive dig til kvindekønnet for at overleve.
- og er der noget bedre, end at, med let spredte ben, pisse over en solgul mark – for så at komme videre i teksten
a pro pros: http://forum.oestrogen.dk/blogs/chicalogic/archive/2011/10/21/kom-med-mig-p-229-arbejde-se-billederne-her.aspx
Håndværkeren
En løn på ca 30.000 før skatter og afgifter pr mdr.
Starter dagen ved grønthandler og i slikbutik: lidt frugt og lidt skumbanan = 12 kroner.
En kop kaffe med tilbage i førerhuset = 30 Kroner.
Frokosten indtaget på café = 100 kroner.
x 20 arb dage = 2.840 kroner – netto penge.
Så kan han lære af historien
Vi kan kun følge vore drømme hver i sær. Statistisk får de veluddannede kvinder og de uuddannede mænd ikke familie – men TV gør kravene, presset ulideligt på begge køn.
Måske Jalving når han nu er i Berlin skulle have set Hallo Niedersachsen på NDR(3) i går søndag den 23.oktober. Her fremgik det tydeligt, at manden var med som pakæsel og som betaler af de ting kvinderne købte på en helse-messe, altså er det ikke kun i Danmark, at kvinderne går forrest – og mændene bagved.
Interessant er det da også, at Jalving intet nævner om, hvordan de tyske kvinder er et modstykke til de danske kvinder, han konstaterer blot, i andre lande (underforstået Tyskland) er kvinderne langt mere underdanige og servile end herhjemme jvf. hans bemærkninger om “andre kvinders opførsel, der pr. instinkt forekommer langt mere kvindelige, individuelle og tiltrækkende.” (citat fra Jalvings -ehm- konstateringer – cough – host – ovenfor…)
Mht. Kåre Fog citatet som stammmer fra en han måtte udgive på eget forlag, kan jeg da godt forstå, han måtte det; intet forlag i Danmark ville udgive sådan en gang og vrøvl og sludder. Hvis man skriver noget sådant i en bog, skal det dokumenteres og argumenteres. Påstanden alene er ikke nok. Det er det måske indenfor biologien? men alle humanister ved, at der skal argumenteres og dokumenteres for dette synspunkt, denne påstand.
Og hvilke mænd kalder Jalving for f…mænd? Er det de mænd, som er lyttende ifht. deres kvinder, deres koner og kærester. Og som rent faktisk er interesseret i at høre og lytte til hvad kvinden i deres liv fortælller. Eller er det de mænd som er så bange for deres koner og kærester at de end ikke tør være uenige med dem om noget som helst…
Måske Jalving skulle læse lidt på på Charles Darwin, og især det her her citat:
“It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent that survives. It is the one that is the most adaptable to change.”
kilde:
http://thinkexist.com/quotation/it_is_not_the_strongest_of_the_species_that/7533.html
“Måske Jalving skulle læse lidt på på Charles Darwin, og især det her her citat:
Ja, I er jo nogle der kæmper for at overleve
Sjovt som de gamle påstande dukker op igen og igen. Vi hører her i debatten, at danske kvinder ganske enkelt har højere markedsværdi end danske mænd, en velkendt og derfor nemt selvbekræftende opfattelse der f.eks. formidles gennem den klassiske historie om charterturist-parret, der tager sydpå, hvor kvinden og de sydlandske mænd finder hinanden ganske uimodståelige, mens mandens seksualitet helt ignoreres. Den historie fortælles i alt fra tv-reklamer til dansktopsange. Som en følge af det rejser danske piger generelt sydpå med en forventning om romantik, mens danske drenge ikke regner med noget på den konto.
Et andet symptom på denne virkelighedsopfattelse kan ses i det faktum, at familier i reklamer og tv-serier næsten altid består af mor, far, en storesøster i puberteten og en lillebror, der endnu ikke har nået puberteten. På den måde slipper man for at beskæftige sig med drengens seksualitet, mens pigens udfolder sig frit. Hun har så gerne en eller flere fyre, som af faren opfattes som en trussel, som han dog ikke formår at gøre noget ved. Mandlig seksualitet skildres altså som noget udefrakommende, som påfører den mandlige hovedperson nederlag – ligesom hos charterparret. Ser man en pubertetsdreng i f.eks. en reklame, er han gerne tyk, bebrillet eller bærer andre tegn på at være uattraktiv. Han forsøger på klodset vis at tilnærme sig en attraktiv og gerne lidt ældre og dermed overlegen pige. Resultatet er forudsigelig ydmygelse af drengen.
Gifter en dansk mand sig med en udenlandsk kone, er han automatisk under mistanke for at have fundet en “købekone”. Er hun asiat eller østeuropæer, er det en simpel konstatering: Han er flygtet fra de stærke danske kvinder – som har valgt ham fra. Finder en dansk kvinde en mand fra et fjernt land, er hun stærk og fri, og manden er en “rigtig mand”, modsat de dumme, grimme og kedelige danske mænd – som hun har valgt fra.
Naturlig selektion, har intet med at gøre, at feminiserede mænd render i røven på en kvinde. Betaler for hendes forbrug og tror, at han er en overlever.
Naturlig selektion handler om tilpasning på den måde, at få afleveret sit sæd, i flest mulig kvinder.
Er det svært at komme af med sit sæd i fx danske kvinder, er det sandsynligt at fx asiatiske kvinder er naturens vindere.
Og så enkelt er det faktisk
Hvis man prøver at se bort fra den manglende substans i denne her artikel, så vil det åbenlyse svar være, at mændene selv har valgt det. Mænd og kvinder er individuelle mennesker, med forskellige personligheder og karaktertræk. Det kan ikke forventes at de alle opfører sig på én bestemt ciskønnet måde, og opfylder alle de krav der nu er for “kønnene”. Frigørelsen har jo netop været, at alle nu kan vælge selv, hvordan de vil være, uden at skulle sætte sig selv i kasser som værende feminine eller maskuline. At der så er kommet en overvægt at mænd, der finder sig i en dominerende kvinde, det kan jeg ikke se hvordan skal være kvindernes eller nogle politiske instansers skyld. I bund og grund vælger man selv sin partner, så at du klager på deres vegne virker lidt overflødigt. De har jo selv sat sig i den situation, og who knows- måske kan de lide det.
Du har fuldkommen ret i, at mændene selv har valgt det. Det er også den sundeste fortolkning. For kun på den måde, kan mændene selv vælge det fra igen.
Hvis kvinden virkelig havde magt til at sætte manden på plads på den måde, så skulle vi jo tigge hende om at komme fri igen.
Men heldigvis er det ikke sådan.
Til gengæld kan der sagtens være nogle forhold i samfundet der præger os i den retning. Fx børns opvækst i institutionerne. Så det er ikke en undskyldning for ikke at kigge på kønnenes vilkår i samfundet, at vi alle selv er ansvarlige for vores liv.
Ren idioti.
For det første bliver tingene stillet op, som om det ville være bedre at mændene altid bestemte og at kvinderne slæbte rundt på børn og fulgte ordrer. Sandheden er at det er ligegyldigt hvilket køn der gør det, så er det ikke en fair opdeling. Det burde være ligeværdigt.
Hvis det er et mandeundertrykkende samfund vi bor i (hvilket jeg er enig med dig i), så er det måske mere værd at tænke over hvordan vi får udlignet kønsmønstrene så folk i det hele taget bare kan foretage sig hvad de vil uden at skulle ligge under for kønsrolle-diskrimineringen.
Hvis man begynder at tænke over hvor mange af de ting man gør, som man gør i kraft af sin kønsrolle, så er det at det langsomt går op for en hvor gennemsyret af forventninger til vores genetik vores samfund er.
Overordnet pointe: Se kønsroller i et bredt perspektiv, og overvej om denne udvikling ikke nærmere skyldes mændenes manglende vilje til at slippe deres stenalder kønsroller – ligesom kvinderne, efter en lang og hård kamp, langsomt begyndte at bryde ud af.
I Stenalder slog mænd kvinder i baghovedet med kølle, og bollede kvinderne bagfra.
De levede i huler, havde ikke sprog som sådan, jagede vildt med kølle og spyd – åd kødet og iklædte sig skinnet.
Og hvordan er det så det er i dag!?
iøvrigt er jeg enig i, at vi skal se kønsroller i et bredere perspektiv:
Vi skal tilsigte at udligne den enorme forskel der er i, at mænd forsørger kvinder gennem staten.
Vi skal arbejde væsentlig mindre, tjene færre penge og dermed indbetale langt mindre skat.
Vi skal ikke længere invitere og betale. Ikke længere, uden betaling hjælpe kvinder. ALDRIG – under nogen som helst omstændigheder, holde døre for kvinder.
Vi skal i langt større udstrækning anmelde kvinder til politiet så snart vi har den mindste mistanke om, at hun evt. snyder det sociale system – er voldelig overfor børn, stjæler i forretninger eller på arbejdsplads.
Og så skal vi have fat i de godt 30 procent af pædofile, der er kvinder.
De skal dømmes og fængsles, og så skal de medicinsk kastreres.
Og så skal vi i øvrigt – hvis vi absolut ønsker at arbejde (er vi for alvor indstillet på ligeværdighed, skal langt flere mænd på overførselsindkomst, invalidepension og orlovsordninger) skal vi søge stillinger indenfor det offentlige.
STØT PIKKEN
Langt flere mænd dør af prostatakræft, end kvinder der dør af brystkræft.
Send flere kvinder ud i krigen i Afghanistan og i Irak. Kampen handler om demokrati og tryghed, og kvinder er vilde med tryghed, og demokratiet har givet dem mulighed for kvoteordning i privatejede virksomheders bestyrelse, og for adfærdsregulering af de vilde.
“Vi skal arbejde væsentlig mindre, tjene færre penge og dermed indbetale langt mindre skat.”
I er godt igang – med antallet af mænd som får en videregående uddannelse er støt faldende. Så tillykke med det!…?
“Vi skal ikke længere invitere og betale. Ikke længere, uden betaling hjælpe kvinder. ALDRIG – under nogen som helst omstændigheder, holde døre for kvinder.”
Fordi kvinder ALDRIG betaler eller hjælper mænd uden betaling? Eller for den sags skyld holder døren for en mand?
Jeg har læst alle kommentarerne herinde, og jeg må sige, at jeg synes det er helt fantastisk, at mændene nu endelig kommer på banen og begynder at diskutere “ligestilling”.
Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød, at deres hjemlige opgaver nu er rykket ud i offentligheden. I stedet for at passe børn og ældre derhjemme, passer de nu børn i vuggestuen og børnehaven og de ældre på plejehjemmet og i hjemmehjælpen. Hvad er problemet i det?
Ja, man kan tale om en “ulige” omfordeling – at der er flest kvinder i det offentlige og at mænd derfor inddirekte betaler til det – men i virkeligheden betyder det vel blot at mændene nu i stedet for at betale hele husholdningen derhjemme, nu i stedet betaler skat for at få den samme service men blot i det offentlige og ikke i hjemmet. Til gengæld har kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betydet vækst. ENORM vækst i samfundet – til gavn for BÅDE mænd og kvinder…
Må jeg foreslå mændene herinde, at diskutere konkrete problemstillinger, hvor mænd bliver undertrykt fremfor at tage en generel diskussion uden egentlig indhold. Fx. er prostatakraft eksemplet ovenfor jo ganske relevant.
Det samme er diskussioner omkring hjælp til de svagest stillede i samfundet. Hvorfor får kvinderne mere hjælp end mænd? Hvorfor skal det være nemmere for kvinder at blive enlige mødre?
Tag nu fat om nosserne på de egentlige problemer – for de er der!
“Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød, at deres hjemlige opgaver nu er rykket ud i offentligheden. I stedet for at passe børn og ældre derhjemme, passer de nu børn i vuggestuen og børnehaven og de ældre på plejehjemmet og i hjemmehjælpen. Hvad er problemet i det?”
Problemerne er mange.
Dels er det alt for dyrt at overlade til det offentlige – det offentlige er ineffektivt.
Dels er det overvældende kvinder der er beskæftiget i det offentlige. Og en af de uhyggelige konsekvenser ved det er, at normalt fungerende drenge ikke accepteres, men manipuleres til værende syge, får pålagt falsk diagnose og medicineres med nervemedicin.
Ind i mellem er der enkelte, offentligt ansatte, der er deres opgave ansvarlig (og til dels gør sig fortjent til de penge de får fra os, der tjener de penge til landet, vi alle lever af – og spar os for snakken om at kvinder kan føde børn. Der er alt rigeligt med mennesker i verden i forvejen)
Der er en kvinde som Thyra Frank – de folk hun arbejder for er glade for hende og hendes indsats. Det lever et godt ældreliv, og de bliver ældre end så mange andre.
Og så sker der det mærkelige. At fordi andre kvinder, i det offentlige, finder ud af, at Thyra ikke er “socialist” (klynker og nasserøv) så duer hun ikke – lige pludselig!
Havde Thyra ikke arbejdet i det offentlige, men i stedet passet sit eget og hendes egen familie – og havde de andre kvinder ikke arbejdet i det offentlige, men i stedet tjent deres penge på ærlig vis – havde vi stadig haft sammenhængskraft i landet!
Evt. pasning af børn og af ældre mennesker, kan med fordel købes af private selskaber. Selskaber der forpligter sig på service og kvalitet – fordi de ved, at de mister indkomst hvis de ikke leverer varen.
- lidt ligesom det, at vi ikke længere gider kvinderne i danmark, fordi de ikke leverer – stort set noget som helst. Ud over brok og klynk.
Ligestilling!
Der er så store forskelle i køn, at det at tale om ligestilling, er naivt.
- Prøv evt. med ligeværdighed!
kvinder og mænd er ens. Begger er lige fjollede og glade
http://www.retardo.dk/videos.php?id=1570
En vaskeægte ‘fissemand’ skrev engang et debatindlæg om glæden ved at hjælpe hustruen med huslige gøremål.
Jeg gav ham dette svar på tiltale:
Gu’ er det da farligt at gøre rent, vaske op og tilberede varm mad. De få gange jeg har haft hænderne dybt begravet i sådanne mystiske aktiviteter er jeg ofte kommet til skade, både fysisk og psykisk. I erkendelse af, at jeg ikke fra naturens hånd er skabt til sådanne huslige sysler anskaffede jeg mig i første omgang en hustru, idet jeg bildte mig ind, at det lige måtte være noget for hende.
Til min overraskelse viste det sig, at den kære hustru var lige så lidt interesseret i sådanne huslige sysler som jeg var, hvilket afstedkom en hel del diskussioner som jeg gerne ville have været foruden. Min konklusion var derfor, at det måtte være den kvinde jeg havde indgået kontrakt med der var skruet helt forkert sammen. Men da de næstfølgende to hustruer til min store fortvivlelse også udviste de selv samme træk med afsky for madlavning, rengøring, opvask og indkøb af fornødenheder, så jeg mig tvunget til enten at forblive mandig mand, eller revidere min opfattelse omkring naturlige kønsstrategier og kønsroller, anskaffe mig et værtindeforklæde og melde mig på et husholdningskursus.
Efter at have overvejet sagen en del valgte jeg at blive en slags professionel autonom barnløs “ungkarl”. Kvinder som end ikke formåede at leve op til den kønsrolle som naturen havde indprogrammeret i hende, men i stedet havde hovedet fuldt af ligeretsideologi, feminisme, seksuel frigørelse og andet ævl, kunne jeg ganske enkelt ikke have tillid til ville kunne løfte opgaven med at opdrage fællesbørn på fornuftig og forsvarlig vis. Hvem ønsker at være far til identitetsforvirrede misfostre af ubestemmeligt køn?
Nu har jeg ingen skænderier omkring madlavning, opvask, indkøb, rengøring eller børneopdragelse. Det er muligt, at jeg her i Andalusien ikke får så meget sex som jeg kunne ønske, men da behovet heldigvis er blevet mindre med årene klarer jeg mig med det lidt jeg kan få, og i øvrigt er løsningen på problemet jo altid lige ved hånden.
Jeg spiser som regel ude på en af restauranterne her på strandpromenaden og klimaet gør, at man kan indtage sine måltider udendørs praktisk taget hele året.
En lille fiks senorita som jeg har entreret med, tager sig af rengøringen et par gange om måneden. Jeg overvejer at ansætte en mandlig butler fra et u-land, for på den måde også at bidrage til at afhjælpe nøden og elendigheden i verden samtidig med, at min egen økonomi ikke bliver overbelastet.
Når jeg så sidder ved mit stambord ved vandkanten og ser hvordan folkelivet udfolder sig blandt de fastboende udlændinge fra Nordeuropa, priser jeg mig lykkelig over, ikke at være tvunget til at leve sammen med noget der måske engang var en smuk kvinde. Nu ligner disse væsener mest af alt havtasker eller skrubber og anvender en tone over for deres sagtmodige skaffedyr, der kunne gøre en kommander-sergeant misundelig.
De lokale middelhavsmennesker har endnu ikke fået fyldt hovederne helt op med ligeretsideologi og andet feminismefims. Andalusiske kvinder er selvbevidste feminine væsener der klæder sig udfordrende, udstråler glød og sex på en helt naturlig og charmerende måde. Og mændene er stolte mænd af ære, der behandler kvinderne med respekt, men også stiller krav om, at de udfylder den naturlige kvinderolle som hjemmets opretholder, mor og primære børneopdrager.
Men også her går det den forkerte vej, især efter at Socialisterne overtog regeringsmagten ved valget et par dage efter den jihadiske terrorbombning af Madrid. Spanierne er nok blevet mere plydrede og det traditionelle familiemønster og kønsrollerne er under forandring, ikke mindst takket være presset fra EU der vil ensrette befolkningerne til den nye ligerets- og antidiskriminationsideologi.
Det er faktisk blevet forbudt i Spanien at revse børn og kvinder. Men det har nu aldrig været særligt udbredt blandt spaniolerne, der forguder deres børn og giver dem frihedsgrader som er ukendte nordpå. Især drengebørn selvfølgelig. Så det er mest de endnu mere traditionelle herboende muslimske mænd, der havner i spjældet for at have udøvet deres Koranfæstede rettigheder over for kvinder og børn.
En foretagsom Imam begik den fejl at skrive en bog med gode råd om, hvordan muslimske mænd kunne revse deres ulydige kvinder uden at efterlade mærker. Det fik Imamen et halvt år i spjældet for, men efter en måned forbarmede dommeren sig over han, hvorefter han slap ud igen mod at deltage i en foredragsrække om spansk familie- og strafferet leveret af en rødglødende feminist.
Jeg havde nu nok valgt at forblive i spjældet tiden ud frem for at skulle lægge øre til feministens prædikener om det nye ligestillings-evangelium. Må jeg så be’ om Paulus’ formaninger til kvinderne – det er da naturret man ka’ forstå!
Men hvis det skulle blive alt for slemt her, kan jeg jo altid smutte over på den anden side af havet til Marokko, hvor den hvide mands lov endnu ikke gælder og hvor kvinderne stadig kender deres plads.
du kan da sagtens få fisse i danmark uden at skulle slæbe rundt på en kone. du kan bare gå til en 7eleven en fredag eller lørdag aften. der står unge kvinder, parat til at give et knald eller et blowjob, for en halv flaske vodka.
og så er der 3.600 prostituerede i danmark. Vil du have intimt samvær, der fuldt ud tilsvarer samvær med ideal-kvinden, så tager du først 1 time oliemassage til 300 kroner, og bagefter finder du en ung og fysisk lækker kvinde til 500-800 kroner.
Bagefter kan du tage hjem – købe en pizza med på vejen – og tænde for TV. Fred og ro.
Og med dejlig forvished om, at du rigeligt har råd til det – i forhold til at skulle trække rundt med en kone/kæreste.
Tro mig, de koster en formue + en masse konstant klynk og brok.
Den eneste grund til at nogen overhovedet løfter et øjenbryn over, at kvinden går forrest, er dem der lever i forventningen om det modsatte.
Langt oftere end at se kvinden gå foran manden, ses kvinden gå alene.
Eller som jeg oplevede det i dag:
En kvinde sidst i trediverne, kunstigt og anonymt insemineret, højgravid; “Jeg må tænke på min alder. Nu får jeg et barn, og så kommer drømmemanden nok senere.”
Barnet er nu 8 måneder, og i dag tilbød kvinden mig 400 kroner for at skille et klædeskab ad for hende.
Hun flytter nemlig hjem til sin mor…
okay….så er de to kvinder der kan gå foran hinanden!
Feministerne har sejret ad helvede til.
Vi har den fri abort. Hvor små levendefødte fostre udånder ude i skyllerum på et hospital.
Vi har den kunstige inseminering , hvor enlige kvinder kan blive gravide via sæd fra et eller andet ungt overmenneske på en klinik( i 2010 blev ialt 7000 enlige kvinder insemineret på den måde)
Kvinderne har i dag fuldstændig kontrollen over forplantningen.
Endnu har feministerne ikke fået held til at forbyde sexkøb. Men det kommer nok. I vort naboland Sverige, kan en mand risikere et år i spjældet for et sexkøb. Handicappede, generte, ensomme mænd kan gå ad helvede til ifølge feministerne
Jeg hader feminisme. Det er kønsracisme.
Birger Holmqvist “Som og mand og kvinde skabte han dem” 2003,side 66:
“Hvis kvinderne virkelig har haft magten, er det muligt, at der har udviklet sig nogle samfundsnormer, også for seksuel adfærd, som kvinderne styrede efter deres behov og forgodtbefindende. Den kendsgerning at omskæring bliver en samfundsnorm giver mig en formodning om, at det har forholdt sig sådan.”
Side 74 “Hvis mænd altid har haft magten, som en naturlig ting, forekommer det mig usandsynligt at det på et tidspunkt skulle blive nødvendigt at demonstrere den ved hjælp af afhugning af fingre, girafhalse, ombøjning af tæer, omskæring etc. Har kvinderne besiddet bare den mindste smule fornuft, ville de have opgivet deres forehavende længe inden det kom til omskæring. Mændene har skullet knægte kvindernes natur for at få deres overherredømme.”
Side 134 “Nutidige skilsmissekampe, som de udspiller sig i morderne vestlige samfund, er måske en fase kvinderne var igennem da de engang i en fjern fortid mistede deres magt. De har fået stemmeret og er blevet mere eller mindre økonomisk uafhængige. De vejrer morgenluft. Det er måske forståeligt, men det vil sikkert være en god idé at erindre sig hvad resultatet blev af magtkampen for ca. 50.000 år siden.”
Problemet er, at man som kvinde, hvis man er så uheldig at have fået fanget sig en en mand, der ikke synes noget, er okay med det hele, og “hvis du siger det, Skat”-agtig, ikke har ret mange muligheder. Man kan smide ham ud, være en kælling, eller selv blive ligesom ham.
Jeg har mistet forhold på ikke at ville være en frygtelig kælling – for hvis både manden og kvinden kører “ja, skat, selvfølgelig, skat”-stilen, kan man så sidde der i sofaen og sige ingenting til hinanden mens forholdet dør inden man kan nå at sige impotens. Så mænd: mand jer nu for fanden da op, så vi kvinder ikke behøver at gå på listesko omkring jer af frygt for at i ikke kan få den op at stå!
Det betyder ikke, at man ikke kan være en moderne mand, der støvsuger og skifter ble – når nu den moderne kvinde er så flerdimensionel, kan manden så ikke også være det?
Det er meget federe både for jer og for os, hvis i mander jer op og kommer med et tiltrængt “hold nu kæft” til jeres kvinder indimellem, ellers mister vi respekten for jer (jaja, ikke hele tiden – der er ingen der gider sådan et røvhul).
/A
Så nu skal din mand tage ansvaret for din opførsel?
Pff…
Okay vi har pjækket fra ansvaret, ladet kvinderne tage teten – det er blevet en magtkamp, hvor idealet er frigjorthed. Bagsiden hedder rethaverisk kynisme, derfor sidder vi alle i suppen.
Kvindern fylder bare tomrummet ud, derfor stresser de sig til døde, men hvis de vil magten, så følger det med, det skal de selv have lov at indse…
…og så kender i ikke en gang undergrundsmiljøet hvor vi er ved at lave om på det. http://www.danskpickup.dk