Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Vox Liberalis | August 1, 2014

Scroll til toppen

Top

Ingen kommentarer

Den naturlige udligning vil ske – En ægte Internationale er på vej

Den naturlige udligning vil ske – En ægte Internationale er på vej
Betina Stroem
2 Flares Twitter 0 Facebook 2 LinkedIn 0 Google+ 0 Email -- 2 Flares ×

Den naturlige udligning i den reelt eksisterende globale økonomi vil ske – Det kan hverken Helle, Villy, Margrethe eller Barroso holde fra døren. Spørgsmålet er bare, hvor længe de er kyniske nok til at lade os blive i troen. Der vil ske en naturlig udligning, hvor vi ikke kan have en urealistisk høj levestandard for lånte penge i Europa, med en langt mindre indsats end man yder andre steder. Vi bliver overhalet både videns, kompetence, effektivitets og produktivitetsmæssigt. I EU ser vi direkte ind i gældskrise, frygt for recession, og hvad får vi fra regeringen; En kickstart af job gennem uddannelse og kunstige praktikpladser.

2020 planen handler i langt højere grad om, at skabe job, fremfor at sikre folk har noget reelt at lave i fremtiden. Ak ja, der er gode elementer i planen, en opbremsning i den offentlige vækst mm., men vi er hestelængder fra det nødvendige. Reelt set skubber vi virkeligheden foran os. Det lyder som en rigtig dårlig handel for samfundet. Og selvfølgelig er det det. Der er tale om midlertidige og dermed kunstige job. Hvad gør vi når broerne er bygget?  Hvad gør vi, hvis lige præcis de planøkonomiske satsninger på grøn energi, var den forkerte grønne energi? Fordi de kan bygge bedre og billigere vindmøller et andet sted i verden? Alene sund fornuft bør få alle til at være på vagt.

Rundt omkring i verden har land efter land indset, at planøkonomi ikke er vejen frem, men i Danmark og andre steder i Europa, tager vi hovedet under armen, håber på det bedste, fordi vi ikke har modet til at se virkeligheden i øjnene. En virkelighed, med et Europa, der er kommet ud af trit med resten af verden, dog reddet af et Tyskland, der kæmper for at holde skuden gående. Økonomernes advarsler gennem flere år, bør få os til at sige stop. Det er en rigtig dårlig idé, som mere handler om, at redde regeringens troværdighed. Da kassen allerede er mere end tom, bliver det for lånte penge.

Spørgsmålet er grundlæggende om regeringen kan redde Danmark fra virkeligheden med en kickstart, med fokus på uddannelse og kunstige jobs? Eller om Tyskland kan redde Europa fra virkeligheden med dobbelt arbejde i hjemlandet og endnu en hjælpepakke til lidende lande, som det ser ud til sydeuropæerne går efter, for at vi kan gå tidligt på pension? Nej, det kan de ikke. Der er kun én reel vej ud af krisen og det er at se udligningen i øjnene, få fødderne ned i mulden, ud på marken og tag fat – Uanset om vi ser på Danmarks eller Europas krise. Vi forsøger at finde trøst og løsninger i et utal af utopiske tankespind og nødløsninger, som er helt ude af trit med virkeligheden. Der er kun én vej og det er ned. Ned med gælden, ned med udgifterne i den offentlige sektor, ned med skatten, ned med lønningerne, ned med forventningerne til, hvad vi har krav på. Først herefter kan vi rejse os.

Er en stimulans eller en konstruktion vejen frem?

Alle disse tiltag i Danmark og EU har det tilfælles, at det er forsøg på at redde virkeligheden med enten en midlertidig lappeløsning, en stimulans eller en konstruktion af virkeligheden oven på et falsk og skrøbeligt fundament. De har det tilfælles, at det er et forsøg på at udskyde, stimulere, henlede, lave overbygninger på en økonomi, der er ude af trit med den virkelighed den repræsenterer. En virkelighed, hvor produktionsapparatet og realværdien, så at sige, ikke kan bære den økonomiske overbygning.

Det kan man gøre med effekt til en hvis grad, og til nogle tider giver det mening, men lige nu er vi forpasset den mulighed, af den enkelte årsag, at vi er kommet for langt væk fra den virkelighed, det hele baseres på. Det hjælper ikke Grækenland eller Frankrig mfl. med yderligere lån og afskrivninger. Kom nu venner – Fødderne ned i mulden og arbejde sig ud af krisen, på reel vis. Finde rigtige løsninger på vores landes udfordringer, fra besparelser, øget produktivitet til skattesænkninger, der batter.

Præcis som Tyskland har gjort det. Det er både meget ædelt og stærkt forundrende af dem, at de vil betale for os andre, når de selv knokler og har dobbelt job. I Tyskland har man begrebet ”working poor” – om dem der er nødt til at have dobbelt job for at klare til dagen og vejen.  Jeg synes det er respektløst over for Tyskland, at lade dem arbejde for os andre.

Forståelsen der forsvandt

I gamle dage, når du gik igennem en landsby, så kunne du spørge enhver i byen; ”Hvor god var høsten i år?” – Og alle kunne uden tøven svare, hvorvidt den havde været god eller dårlig, og derfor vidste alle, om det blev i år, at der var råd til nye søndagsklæder, eller den gamle kjole skulle syes om, og de vidste, om der blev råd til søndagskylling eller det blev mange aftener med fedtemadder, og ja det havde også betydning for, hvor mange af børnene vi kunne sende i skole. I dag er vækst i højere grad blevet abstrakt, hvor mange kan i dag reelt svare på hvad vækst er? Vækst handler om, hvor rige vi er og hvad vi i sidste ende har råd til. Men spørgsmålet om, hvad vi har råd til, er mere relevant end nogen sinde.

Det handler om hårdt arbejde, blod, sved og tårer, og sætte tæring efter næring. Vi er nødt til, at slanke den offentlige sektor, vi er nødt til at reducere antallet af folk på overførselsindkomst markant. Det er alle mand ud i marken, og bidrage med det man kan, uanset om det er at gå til hånde eller man har evnerne til at finde kimen til en ny kornsort – Der findes ikke et smart trick, eller en lyn-kickstart, sådan som situationen er nu. Det kan man gøre, hvis der grundlæggende er et godt fundament, men vi er kommet  helt ud af balance, midt i den naturlige internationale udligning – Internationale er på vej.

Jo før vi indser det, jo bedre. Kommunikationen foregår i højere luftlag, hvor man fristes til at tro, at der findes et trylleslag. Det gør der ikke. Hvordan skal man få forbrugeroptimisme og forbrug op i gear,  ved at tale positivt, og ved at tilbyde forgældede pakker, når alle med det blotte øje kan se og høre, at det er en iscenesættelse.

Og hvorfor ikke byde udviklingen velkommen En unik mulighed

Det lyder måske hårdt og sort – og skal vi så gå helt i sort og ned med flaget? Nej vi skal se det som en unik mulighed for at genfinde os selv på ny, tænke ud af boksen. Det er når krisen kradser, at kreativiteten blomstrer. Vi så det bl.a. med Dogme filmene. Dansk film, var presset på økonomien og vi endte med at blive verdenskendte.  Tyskland gjorde det efter genforeningen, hvos de var i dyb krise og løftede sig på ny. Sverige har gjort det, da deres storindustri var presset. Men det kræver mod, og det kræver mod nu. Vi skal tilbage til virkeligheden og alt det det hele handler om.

Samtidig med at vi ser virkeligheden i øjnene, på den korte bane, her i Europa, så står vi også over for en global historisk positiv udvikling, på mange måder. Tænk på hvilken positiv udvikling, der er sket i Kina, Indien og Øst-Europa, og ja vi hører også med jævne mellemrum om succeshistorier i Afrika.  Den udvikling, som vi ser nu, rummer et enormt potentiale for verdensbefolkningen.

Det kommer meget vel og nødvendigvis komme til at betyde at vi i en periode ser tilbagefald på opnåede privilegier i hidtil stærke økonomier, eksempelvis på lønniveau og levestandard. Men på den ene side er det urealistisk at opretholde et kunstigt højt lønniveau, så det må vi bare se i øjnene, for hvad gør os bedre end tyskere og polakker? Og på den anden side, er der ikke også noget fantastisk positivt og opløftende i, at vi faktisk ser en udligning på verdensplan. Det kan man da kalde en ægte ”Internationale”, fremfor den hule klang sangen har i dag, når den socialdemokratiske politik af i dag mest af alt handler om protektionisme.

Min langsigtede drøm for verden, er at alle lande kommer mere og mere på niveau med hinanden både økonomisk og værdipolitisk – I den proces skal vi kæmpe for at det bedste fra alle verdner bibeholdes. Svigter vi økonomisk på den korte bane, svigter vi højest sandsynligt ideologisk på den lange, så lad os hjælpe hinanden med at ideologisk velfærdsblindhed, der hæmmer den økonomiske velstand på den korte bane, ikke spænder ben for den overordnede kamp for en bedre verden. Når udviklingen sætter tandmærker i økonomien, kan man vælge at lægge sig fladt ned på ryggen og vente til smerten måske forsvinder, eller meget sandsynligt bliver værre. Man kan også bruge den som det stød, der skal til for at skabe en ny virkelighed.

Lad os transformere Danmark til et bedre sted, og se det i et totalt globalt perspektiv, hvor en udligning på sigt vil løfte alle – hvor vi er frie til at leve som vi vil, hvor vækst kan betale for velfærd til alle der har behov og hvor respekten for at yde en ordentlig indsats igen har vundet indpas. Forandring kan lade sig gøre. Det starter med viljen til ikke at acceptere status quo. Lad os være unikke NU, lad falde hvad ikke kan stå og lad begrænsningerne være vores største mulighed for at skabe historisk forandring.

 

 

 

 

 

flattr this!

Skriv en kommentar

2 Flares Twitter 0 Facebook 2 LinkedIn 0 Google+ 0 Email -- 2 Flares ×