Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Vox Liberalis | August 5, 2014

Scroll til toppen

Top

En kommentar

Der er noget galt i Danmark…

Arkiv
  • On 6. december 2011
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 LinkedIn 0 Google+ 0 Email -- 0 Flares ×

Damefrokosten fortsætter i dag debatten angående de fattiges kår i Danmark, og kigger ydermere på incitamentet for at arbejde.

Af Simon Nørregaard Jensen, fast blogger og studerer BSc in International Business & Politics.

Regeringens fjernelse af loftet over kontanthjælp og lovforslag om at øge sociale ydelser er direkte fejlslagen.  Det kan få fatale konsekvenser for hele incitamentstrukturen for lavindkomstgrupper på det danske arbejdsmarked. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser sågar, at det ligefrem er en underskudsforretning for store grupper af lønmodtagere at gå på arbejde.

Det er relevant at spørge sig selv, hvor langt regeringen skal gå for de personer, som er på overførselsindkomster? Og hvor fattige er de fattige i det hele taget? Der er noget helt galt i Danmark, hvis ikke der eksisterer et forholdsvist klart skel mellem de arbejdende og arbejdsløse. Ellers udvandes ideen med at arbejde simpelthen, fordi det ikke længere kan betale sig.

I kølvandet på den ophedede debat, som har raset vedrørende fattigdom, melder jeg mig gerne i koret af tilhængere, som bakker Joachim B. Olsen op i sit udsagn om, hvorvidt man kan snakke om fattige i Danmark.

Det danske samfund er en stor, tyk, homogen masse, hvor variationen fra lav- til høj-indkomstgrupper er minimal. Al snak om fattigdom, ulighed og en evt. frygt for dårligere sammenhængskraft synes derfor at være mere eller mindre overflødig.

At et begreb som ’relativ fattigdom’ lever i bedste velgående, er i større grad et udtryk for et materialistisk forbrugersamfund, der bærer præg af en udbredt jantelovsmentalitet.

Jovist findes der en andel af befolkningen, som naturligvis ligger under gennemsnitsindkomsten. Senest eksemplificeret ved den famøse Carina-gate, som efterhånden har udviklet sig til en fadæse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd meldte dog også ud, at Carina lå godt 3000 kr. over, hvad AE definerer som fattigdomsgrænsen. Derfor konkluderes det, at hun ikke ligefrem var det bedste eksempel.

Sagen var ikke blot pinlig for Özlem Cekic, SF og regeringen, men også en hån mod de få, som faktisk sidder langt hårdere i det, end tilfældet er med Carina. Fælles for den gruppe, som tilhører det nederste samfundslag, vil jeg dog stadig vove at påstå, er, at de lever et menneskeligt og værdigt liv. Det er jo trods alt kernen i velfærdsstaten at tage sig af de svageste i samfundet.

Det kan diskuteres, hvorvidt man kan snakke om fattige danskere. Hverken i absolutte eller relative termer. Fattigdom i en dansk kontekst er snarere et politisk konstrueret begreb, som venstrefløjen gennem tiden har anvendt som skræmmebillede mod højrefløjen. I denne proces har venstrefløjen taget patent på at forsvare og forbedre forholdene for denne del af befolkningen, som besidder relativt færre ressourcer end resten.

I forsøget på at opretholde en ’fair’ balance mellem samfundets forskellige lag, vil man nu fra regeringens side fremsætte et lovforslag, der betyder, at 16.000 mennesker fra årsskiftet får deres sociale ydelser sat op, herunder 6.000 på kontanthjælp.

Umiddelbart er der to centrale problemstillinger forbundet med dette initiativ. Først og fremmest befinder Danmark sig, sammen med resten af verden, i store økonomiske kvaler. Derfor virker øgede udgifter ikke just positivt i en spareperiode. Et andet og måske endnu større faresignal er at fjerne incitamentet for at arbejde.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det gælder ikke mindst, når det kommer til beskatning af arbejde, men så sandelig også arbejde i al almindelighed. Andet vil være at gøre grin med arbejdere, som pligtopfyldende passer et job. Implikationen ved en sådan reform af overførselsindkomster vil dog unægtelig føre til større ulighed.

Sagen er blot den, at debatten omkring ulighed i Danmark har været på standby siden, Eva Kjær Hansen for snart mange år siden blev bedt om at trække sine udtalelser tilbage, da hun gav udtryk for, at ulighed ikke nødvendigvis var en negativ ting for samfundet, men også bidrog til at skabe dynamik. Det har ikke blot besværliggjort men nærmest forhindret denne proces.

En reform af systemet bliver upopulær, men er mildest talt nødvendig. Samtidig vil det alt andet lige bidrage til et større økonomisk skel mellem arbejdsløse og arbejdere. Det vil dog forbedre incitamenterne for at arbejde og vil forhåbentlig bryde den ellers usunde trend, som har været tilfældet de sidste år, hvor flere er kommet på kontanthjælp og ikke ønsker at påtage sig et job. Der er, som allerede skrevet, noget rusk ravende galt i Danmark.

flattr this!

Kommentarer

  1. Morten Isaksen

    Simon skulle læse The spirit level af de to engelske sundhedsforskere Richard Wilkinson og Kate Picket. Så ville han få dokumentation for, hvor skadelig ulighed er for sundheden i et samfund. Der er tale om den allernyeste forskning i emnet.
    Hilsen Morten Isaksen

Skriv en kommentar

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 LinkedIn 0 Google+ 0 Email -- 0 Flares ×