Hvornår sprang du ud sidst?
Af Jan Winther
Jeg glemmer ikke de svedige hænder, og alle tankerne der gik gennem hovedet, da jeg sad i sofaen hjemme ved mine forældre. “Når jeg en dag kommer hjem med en, er det ikke en svigerdatter men en svigersøn” Fik jeg sagt med en overvældende ro i stemmen. Sådan sprang jeg ud som bøsse over for mine forældre.
Det er en historie jeg har, skulle fortælle mange gange siden hen. Mange vil gerne vide hvad jeg sagde, hvad jeg følte, og hvordan omverdenen reagerede. Men det de færreste tænker over, at man som homoseksuel ikke kun springer ud en gang, men man gør det hele livet igennem. Man gør det hver gang man møder nye mennesker. Bevares det bliver nemmere men stadig skal man springe ud igen og igen.
Men det de færreste tænker på, er at langt de fleste springer ud hver dag, og fortæller resten af verden om deres seksualitet. Der er jo ikke forskel på en bøsse og en kvinde der siger “min mand Lars”. Begge fortæller to ting: for det første at de har en mand, og for det andet at han hedder Lars. Herved har de begge gjort opmærksom på deres seksualitet, overfor den de taler med. Vi opdager det ikke, for vi lever i en heteronormativ verden. Når vi møder mennesker, går man som regel ud fra at de er heteroseksuelle.
Men for dem der gerne vil gå lidt stille med dørene på arbejdet, om at kæresten hedder Henrik frem for Henriette, er det en fordel. For hvis man ikke er sprunget ud for sine kollegaer, og man undlader køn og navn på kæresten, vil de fleste tro at det er en af det modsatte køn.
Men heteronormativiteten rammer ikke kun de heteroseksuelle. Jeg talte med en bøsse, der var stillet op ved byrådsvalget i 2009. For ham var det vigtigt, at han ikke blev anset som
homo-kandidaten, eller hvad han eller kunne være blevet kaldt. For som han sagde ”du siger jo heller ikke at du er hetero, og har 3 børn”. Men det er jo netop det de fleste gør, når de omtaler deres kone eller mand og derved netop fortæller at de er heteroseksuelle. For det er kun ordene til forskel på at man siger ”jeg er hetero, og har tre børn” eller ” jeg er gift med min mand Michael og vi har tre børn”.
Så i morgen eller næste gang du er nogen steder med mange nye mennesker, prøv at tæl hvor mange der springer ud som hetero.





Kære Jan Winther
Jeg er journaliststuderende og skriver til dig, fordi vi skal til at lave en TV-rekonstruktion. Og det er derfor, jeg nu skriver til dig. Jeg har læst en artikel i Fyens Stifttidende, hvor du fortæller om, at du er blevet udsat for en hate crime (jeg tror i hvert fald, at det er dig?:). Derfor vil jeg høre, om du har lyst og tid til at medvirke i vores rekonstruktion. Det, vi skal bruge dig til, er at fortælle din historie til vores kamera. Selve rekonstruktionen står vi selv for at lave.
Jeg håber meget på at høre fra dig!
Send mig gerne en mail på: simic09@student.sdu.dk
“…hate crime…”
Hvilket idiotisk begreb. Man kan næsten allerede høre tudeviolinerne i baggrunden af jeres indslag.
Men nu er det jo nok også skræddersyet til homo-ofre. Dvs. når de er ofre for dét, som vi andre (hetero’er) bare kalder vold.
Har i overvejet at lave en sekt? En lille offer-sekt ligesom feministerne gjorde?