Af Pippi Maria Groving

Det første spørgsmål alle asatro får er gerne: ‘Tror du virkelig at en rødhåret mand kører over himlen i en bukkevogn når det tordner!?’

Suk. Nej, vi er moderne asatro!

Vi ved han har fået sig en motorcykel.

Det andet spørgsmål man får, især som kvinde, er: Hvordan kan DU være asatro? Det er da sådan noget med mænd og krigere og at dø i kamp. Samt en masse mandlige guder med deres meget maskuline symboler!

Fordelingen i neo-paganismen i Skandinavien er ganske vidst at 2/3 af alle asatro er mænd, og 1/3 er kvinder. I wiccan/hekse grupperingen er det 2/3 kvinder og 1/3 mænd.

Så jo, asatroen appellere måske mere til mænd end kvinder. Men det ændre sig ofte når man  kommer tættere på asatroen. Asatro er egentlig mest naturdyrkende polyteister, og mange skandinaver føler mere tilhørsforhold hos de gamle guder. Vi har trods alt hørt om dem hele vores liv.

Men alligevel. Hvorfor vælger en  kvinde at blive asatro?

Det er lidt svært at vide hvordan man skal svare på det spørgsmål. Skal man begynde at forklare at de få nedskrevne myter og overleveringer, alle er skrevet af kristne mænd. Eller munke der kun  kendte til krigerne der angreb deres kyster og handelsmændene der kiggede forbi. Så derfor har vi nok en skæv holdning til hvad asatroen handlede om for 1000 år siden. Eller skal man i stedet starte med at forklare at vi nu om dage dyrker en moderne asatro; en neo-paganistisk religion  der ganske vidst tager afsæt i gamle myter og overto, men som er bygget i vores morderne samfund med den viden, den ligestilling og goder vi har i dag?

For det meste kommer svaret an på hvem der spørger. Jeg vil ikke gå i detaljer med de historiske kilder, men vil opfordre de nysgerrige til at læse op på det.

 Så hvorfor asatro? Fordi det giver mening og det virker!

Lad os starte lidt med guderne i asatroen. De er mere interessante for kvinder end mange lige husker:

Hvis vi tæller guderne og systematisere hvad de kan, ser vi at de fleste guders magter handler om husholdet, lykke i livet og frugtbarhed! Men af en eller anden grund bliver der oftest fokuseret på krig, krigsguderne og vikingernes hærgen. Og vi glemmer hvor mange gudinder der er. Samt hvor stærke de er.

Asa-guderne er mere end bare mægtige Thor med hans ‘hammer’ eller dødsguden Kong Odin. Asynjerne, gudinderne, er overalt og de er ret nyttige. Vi har nemlig Frigg, som er endnu mere vis end Odin. Freja som lever alene og selv vælger sine mænd. Sif som kan klare verden største husholdning. Eir som er den bedste læge. Sigyn som kan se det gode i alle. Skade som er bedre end Ull til at jage og stå på ski. Sjofn som forstår at vække lyst mellem folk. Gefion som frem-pløjede Sjælland. Trud, som har Thors styrke. Vår som er hende man sværger eder ved. Saga som ved mere end Mimer. Idun som vogter over alles ungdom. Og så er der Hel, hvis rige er åbent for alle, ikke kun de få udvalgte. For ikke at tale om Nornerne eller de stærke jættekvinder som Hyrrokin og Angraboda!Gudinerne er stærke og kan klare alt (måske på nær at manden trækker sine drikkekammaerater med hjem og begynder at tordne i køkkenet!) Så, det er ganske naturligt for en kvinde at finde et eller flere forbilleder i asatroen. Og en del af  myterne giver et billede af et gudesamfund hvor kvinder og mænd har lige værd!

Dertil er vi (hvad andre end måtte påstå) neo-paganister. Vi tager afsæt i de gamle ideer, men vi lever og udøver vores tro i det moderne samfund. Vi har ikke planer om at leve som for 1000 år siden. Men vi genfortolker og inkorporerer ideerne og levereglerne fra myterne, i en moderne dagligdag.

Som det ser ud nu, er alle asatro med til at forme troen og finde ud af hvad det vil sige at være asatro. Vi ved ikke hvad vore forfædre troede eller mente for 1000 år siden. Men vi kan tage noget af deres filosofi og moral med os, og skabe et smuk samfund med ligeret og plads til alle. Og her har kvinderne meget at skulle have sagt.

Hvad er det så for en filosofi vi følger? Tja. Vi har ingen nedskrevne regler eller dogmer. Der er ingen der fortæller de neo-paganistiske asatro hvad vi skal gøre eller tro. Men der er en stærk regel, som strømmer gennem alle overleveringer og kulturhistorien: Ære

Handl med ære!

Og ære betyder: Handl i overensstemmelse med dig selv, med din nærmeste omgangskreds og med dit omgivende samfund!

Det er ret svært.

Andre religioner siger vi har det let eller at vi ikke kan være en rigtig tro, fordi vi har ingen regler har. Nej svare vi, vi har det sværere end jer og må tro stærkere end jer. Vi kan ikke forsvare vores opførsel med en bog og skal altid selv afgøre, om vi har ret til vores handlinger. Guderne lader os selv, vores venner og samfundet straffe os, hvis vi gør noget æreløst. Det er en religion uden nedskrevne regler, i stedet skal vi kende og følge alle de uskrevne regler. Det er meget sværere at leve op til at være et godt menneske, når ideen om det gode menneske ændre sig med samfundet og samfundet sammenspil.

Som asatro giver det os også friheden til at vælge selv og være nysgerrige og ændre love og regler indenfor troen, eller i samfundet hvis vi syntes de vedtagne regler er forkerte. (Omend mange af os prøver at adskille politik og religion) Jeg ikke mange andre religioner, der giver den samme frihed til selv at skabe sin egen moral.

Guderne giver os gode råd og hjælper os i vores liv hvis vi beder om det og kommer med ofre. Men de kræver ikke noget af os (udover ofre hvis vi selv vil have noget) eller fortæller os hvordan vi skal leve vores liv.

Asatro tror på liv før døden. Få venter på valhal og det flrste mener at de gode oplevelser vente os i livet og ikke i døden. Og det gode liv får man kun hvis man er et godt menneske! Så guderne lærer os, at vi desværre selv skal lærer at være gode mennesker. Der er ingen regler eller genveje, vi skal lærer at være gode og leve det gode liv, i det liv og den tid vi har.

Nu er dette primært mit syn på asatroen. Vi er en blandet flok og der er ingen nedskrevne regler, andet end dem vi er i gang med at formulere i fællesskab. Så dette er min asatro. Andre asatro vil komme med deres version af hvad det vil sige at være asatro og hvad det betyder for dem. Men et er fælles; vi går op i natur, vores guder og ære.

Hvad bruger jeg, personligt, asatroen til?

For det første til at følge en livsretning og en filosofi. Forskerne siger at intelligente mennesker i højere grad er ateister, men de siger også at religiøse mennesker har mere livsglæde og lever et bedre liv. Så, som intelligent mennesker har jeg valgt at være religiøs. Det giver mening i hverdagen og det giver svar på de mystiske ting i livet, som selv naturvidenskaben ikke kan forklare.

Asatroen passer til mig fordi jeg er naturdyrker og naturvidenskabelig forsker (det hænger lidt sammen), kunstner, nørd og kvinde.

Jeg påkalder naturen og naturmagterne og takker dem for mit og alle andres liv, for sol og måne og for de smukke blomster, blade og bær på træerne. Som forsker bruger jeg regelbryderen Loke, der lærer mig, at kun ved nysgerrighed får du fat i ny og endnu bedre viden og redskaber. Kunstneren snakker med alle guderne og får inspiration i liv, død, vinter sommer, kærlighed og krig. Og nørden kan bruge den hyldest til visdom og fokus vi tit ser i fortællingerne. Og som kvinde… er jeg glad for både Freja og Frigg, jeg hilser Sjofn og Skade og jeg vender mig mod Eir og beder om hjælp mod smerte ca én gang om måneden. Jeg finder at gudinderne er stærke og fornuftige. Og de er mere forstående end mange guder. (Engang i mellem takker jeg nu også Frej, for hvad han har af … hrmm… gaver )

Så, som så mange andre danske kvinder, har jeg et almindeligt liv. Jeg forventer at blive respekteret ifølge min grad og uddannelse og mit job. Jeg  regner med at familie og børn kun kan styrke mig og ikke vil stoppe min karriere. Og jeg har en forventning om at blive hørt og respekteret for den jeg er. Så den pluralistiske gudeflok og den frihed der er, giver mest mening for for mig.

Faktaboks:

Asatro er efterhånden den accepterede fællesbetegnelse for folk der vælger at bruge de nordiske guder, ånder og magter som deres religion. Der findes mange andre betegnelser: F.eks Hedning, Blotman eller paganist.

Pt. er der 3 foreninger i Danmark for Asatro: Forn Sidr, som er godkendt som trossamfund. Asatrofælleskabet, som er godkendt som frimenighed under FornSidr. Nordisk Tingsfællig som prøver at få godkendelse som trossamfund. Der findes små grupperinger, blotgrupper, under dem alle, de kan sammenlignes med menigheder.

Asatro bruger ordet ‘blot’ om ritualer. Blot betyder offer på oldnordisk. Når man blotter, eller bloter, så åbner man sig og giver et offer.

(Billederne er bloggerens egne)