Mænd fravælges – det er kvindens natur!
I juli måned dukkede nyhederne om højtuddannede kvinder, der fravælger mænd igen op i medierne. Det er som sådan ikke en ny nyhed, men en, der dukker op til overfladen i ny og næ. Denne gang var vinklen at flere ‘stærke’ kvinder vælger at bo sammen med andre stærke kvinder med deres børn i rene kvinde kollektiver.
For et år siden var nyheden at flere og flere kvinder vælger en solo-tilværelse fremfor at slå sig ned med en mand. Børn vil de stadig have, men manden behøver de ikke i det lange løb. Kvindekollektiv historien er altså bare en variation over samme tema.
Nyhederne bliver også bakket op af diverse statistikker, der viser at byerne i højere grad bliver befolket af singler. Det er ikke kernefamilien, der dominerer men den single go-getter. Og med go-getter mener jeg kvinde.
For hele humlen i debatten er nemlig, at det er de højtuddannede kvinder, der fravælger mændende. Ikke omvendt. Og det er i stigende grad de unge kvinder, der har lange videregående uddannelser. Ikke drengene.
Dette blogindlæg har til formål at kaste lidt lys over, hvorfor det er, at højtuddannede kvinder ikke gider lavtuddannede mænd. Nogle kvinder (feminister) mener uden tvivl at det er en kæmpe sejr, at kvinden nu kan uden manden. Og nogle mænd mener at disse hoverende kvinder er på en sindsyg mission, der ødelægger mere end de gavner.
Men én ting er interessant. De føromtalte højtuddannede kvinder vil gerne have mænd. De tænder på mænd, de drømmer om mænd, de kigger på mænd og de har sex og får børn med mænd. Men de gider dem ikke i længden. Og hvorfor er det?
Skal det koges ned til ét begreb, så handler det om kvinders langtids-mage præference. Begrebet er nuppet direkte fra evolutionspsykologien, og det er emnet for dette blogindlæg.
Intet sted i verden har mennesker den samme præference for samtlige medlemmer af det modsatte køn. Alle steder er nogen foretrukket frem for andre. Forestil dig et liv som vores forfædre i ur-tiden levede – et liv, hvor man kæmpede for at holde sig varm ved ilden, jage kød til familie og slægtninge, samle nødder, bær og grønt, og samtidig undgå farlige dyr og fjendtlige mennesker. Hvis man valgte den forkerte mage – en der ikke kunne bidrage til ovenstående – så ville ens overlevelseschancer falde betydeligt. Derfor udviklede vi mennesker bestemte mage-præferencer, der skulle hjælpe med at øge vores overlevelseschancer (Buss 2009:106).
Mænd og kvinder har forskellige præferencer. De søger ikke begge det samme i det modsatte køn. Nogen ting går igen, men en hele del er forskellige. Da dette blog indlæg omhandler, hvorfor højtuddannede kvinderne har fravalgt lavtuddannede mænd er det derfor væsentlig at se nærmere på, hvad der karakteriserer kvindernes præferencer.
Et af de problemer som vores ur-formødre ville have stået over for ville være at vælge en mand, der var villig til at indgå i et langtids-forhold. En kvinde, der i fortiden kom til at vælge en mand, der var flyvsk, impulsiv, flirtende, eller ude af stand til at opretholde et forhold ville finde sig selv med et kæmpe problem for hende og hendes afkom. De ville stå alene uden den fordel i form af ressurser, hjælp og beskyttelse som en mere pålidelig mand ville bidrage med.
Kvinder, der derimod kunne sikre sig en god og pålidelig mand ville stå en bedre chance for at overleve og for at hendes afkom ville overleve. I løbet af tusindvis af generationer ville kvindekønnet derfor udvikle en præference for mænd, der var villige til at bidrage og være pålidelige (Buss 2009:107).
Den, der betaler gildet, bestemmer
Det køn, der står med den største investering i forhold til forplantning er også det køn der stiller de største krav. Mænd og kvinder har kønsceller, der kaldes gameter. Hver kønscelle har evne til at slå sig sammen med en anden kønscelle og danne en Zygot, der defineres som en befrugtet kønscelle. Mandlige kønsceller er defineret ved at være mindre, kvindelige kønsceller ved at være større. De kvindelige kønsceller kommer rige på næringsstoffer, de mandlige har derimod større mobilitet. Og sammen med forskellen i størrelse og mobilitet følger også en forskel i antal. Mænd producerer ca. 12 millioner sædceller i timen, hvorimod en kvinde kommer til verden med et fastlagt antal æg, typisk 400.
Men kvindernes oprindelige større investering stopper ikke blot ved kønscellerne. Befrugtning og drægtighed foregår alt sammen inden i kvinden. En hurtig 5 minutters omgang for en mand kan altså ende med en obligatorisk og energikrævende ni-måneders investering for kvinden. ed efterfølgende brystfodringsperiode på ca 3-4 år (i et oprindeligt jæger-samler samfund).
Den meget store initial-investering som kvinder lægger gør dem utroligt værdifulde som reproduktiv resource (Trivers 1972). Det at kvinder går drægtige, brystføder, passer, beskytter og giver mad til afkommet er utroligt værdifuldt. Og fordi kvinder derfor er og var mere værdifulde kunne de også tillade sig at vælge blandt mændene. De kvinder, der valgte gode fornuftige mænd var også dem, der klarede sig bedst.
Moderne kontraceptive medtoder har naturligvis sat en stopper for det kæmpe overlevelsespres, der lå på kvinden, men den menneskelige psykologi udviklede sig over flere millioner år for at klare de udfordringer. P-pillen er ikke mere end et par årtier gammel – det er derfor den gamle underlæggende programmering, der stadig er gældende.
Trivers (1972) har en teori vedrørendeforældreinvestering, der giver os to klare hypoteser: 1) Det køn, der investerer mest i afkom vil også være det mest diskriminerende mht. partner, og 2) det køn der investerer mindst vil skulle konkurrere mest om at få adgang til det højere-investerende køn.
Kort sagt: Evolution har set med et godt øje til de kvinder, der fortrak mænd med egenskaber, der vil bidrage positivt.
Men hvad er de egenskaber så? Blandt en håndfuld forskellige er det især en jeg gerne vil fremhæve: evnen til at investere i kvinden og hendes afkom. Denne meget vigtige egenskab har fået kvinder gennem tiderne til at se på og foretrække faktorer som god økonomisk formåen og høj social status.
Økonomisk formåen
Menneskene er den type primat, hvor hankønnet investerer absolut mest i hunkønnet og afkom. Hos de andre primater må hunnerne klare sig selv og selv lede efter mad, men hos menneskene deler mændene i højere grad med kvinderne (Smuts 1995). Det behøver man bare gå ind på en bar en fredag aften for at observere.
Mænd adskiller sig i det hele taget ved at skaffe mad, finde ly, forsvare territorie og beskytte afkom. Samtidig med at de også underviser afkommet i fysiske aktiviteter, jagt, kamp og sociale relationer. Mænd overfører deres status til afkom, hvilket hjælper det i dets liv fremover. Alt dette får en kvinde næppe fra en hurtig one-nighter med en tilfældig, hvorfor kvinderne leder efter mænd der kan tilbyde dem denne pakke.
Der er blevet lavet mange undersøgelser omkring netop kvinders interesse i mænd med større pengepunge end gennemsnittet. I 1939 viste en undersøgelse, at kvinder vurderede økonomisk formåen hos en partner langt højere end mænd gjorde. Og undersøgelsen blev gentaget med samme resultat i 1956, 1967 og 1985. I 1939 vurderede kvinderne ‘good financial prospect’ til at have en vigtighed af 1.80 på en skala fra 0 (irrelevant) til 3 (uundværlig). Mænd derimod vurderede det til 0.90. I 1985 vurderede kvinderne det til 1.90 og mændene det til 1.02. I mellemtiden var gået næsten et halvt århundrede og den vestlige verden havde gennemgået en frigørelsesbevægelse med brændte bh’er og kvinder på arbejdsmarkedet. Men forskellen vedblev. For forskellen ligger i vores natur.
En anden undersøgelse, der spurgte ind til hvad man ville acceptere af indkomst hos en partner viste, at ved tilfældig date eller sex ønskede kvinderne at deres partner tjente mere en de nederste 45 pct. af befolkningen, hvorimod det for mændenes vedkommende kun var 24 pct.. Og når det kom til ægteskab så ville kvinderne have en mand med en indkomst højere end de nederste 70 pct. Mændene derimod var tilfreds med en kvinde, der tjente mere end de nederste 40 pct. (Buss 2009).
Jeg skal ikke trætte med flere undersøgelser (selvom der er masser af dem; både internationale, antropologiske og kulturhistoriske), men blot understrege at én ting er sikkert: kvinder vil have mænd med højere indkomst. Jeg så morgentv på TV3 forleden og her forklarede Dr. Phil det med, at det ikke er fordi kvinderne er Gold Diggers – det er fordi de søger sikkerhed. OG en stor tegnebog betyder stor sikkerhed.
Høj social status
En persons sociale status sender et godt signal om en persons økonomiske formåen. Derfor efterspørger kvinder mænd med en høj social status. Sammen med status følger bedre mad, mere territorie og bedre sundhedshjælp. Større social status giver afkommet flere muligheder. Fra Mbuti Pygmæer i Afrika til Aleut Eskimoer er tendensen klar: højstatus mænd har både flere ressourcer, flere kvinder og giver deres afkom bedre ernæring.
En undersøgelse fra 1993 undersøgte hvilke karakteristika mennesker foretrækker hos en potentiel ægtefælle. Adskille hundrede individer skulle evaluere 67 karakteristika på en skala fra -3 (ekstremt uønsket) til +3 (ekstremt ønsket). Kvinder vurderede sandsynligheden for succes i en given profession og det at have en lovende karriere som værende meget ønskværdigt med hhv. +2.60 og +2.70 i vurdering. Sammenligner man med, hvad der er ønsketværdigt i en kort affære med en mand så rangerede de samme kvaliteter kun +1.10 og +0.40. For kvinder er det altså vigtigt at deres langtidsmage har en høj social status. Hierarkier er universelle i menneskelige samfund, og det er i toppen af hierarkiet at de fleste ressourcer befinder sig. Succes i en given profession og en lovende karriere er stærke indikatorer på en (fremtidig) plads øverst i hierarkiet (Buss 2009).
Nogle har forsøgt at forklare forskellene med at kvinder traditionelt ikke har haft samme adgang til ressourcer og derfor har været nødt til at få dem gennem mænd. Mændene har siddet på kagen og kvinderne har været afhængige af mændenes velvillighed. Det indebærer dermed også, at det øjeblik kvinder selv fik besiddelse over ressourcerne, så ville det føre til en ændring i adfærd.
Men det har vist sig ikke at være tilfældet. På tværs af tid, geografi og kulturer er fundene konstante. Det viser sig faktisk at jo højere indkomst kvinderne har, desto større krav stiller de til partnerens økonomiske formåen. Det ligger i vores natur.
Og hvad så?
Ovenstående to faktorer indgår i en bredere vifte af forskellige karakteristika som kvinder foretrækker hos mænd herunder godt helbred, styrke og højde, samt godt udseende. Men de er væsentlige at være bevidste om, da de i min overbevisning uden tvivl er årsagen til den stadig større mængde af højtuddannede singlekvinder.
Deres natur skriger dem i ansigtet hver dag, at de skal ‘snobbe op ad’ og finde en bedre fyr. En der kan matche dem. Men han er ikke derude. Mens hun slavede i gymnasiet og på uni gik han på teknisk skole og lærte at skrue træ sammen.
Men er det ikke det frie valg? Invididets egen ret til selv at bestemme og gøre hvad man finder bedst? Jo, uden tvivl. Men vores skolesystem, dets indretning og måden den tager imod drenge og piger er jo noget vi selv har skabt – vi har selv sat rammerne. Det er på tide at vi får øjnene op for, hvad det kan have af betydning når man piller ved meget fundamentale naturskabte dynamikker mellem mænd og kvinder.
Findes der en gylden løsning derude. Jeg ved det ikke. Men vi kan se en fremtid i møde med mange frustrerede kvinder og endnu flere frustrede mænd. Den eneste vinder i det samfund er mig. Jeg er mand og har en lang videregående uddannelse – det kan godt være at det er tømmeren, der bliver valgt på scor.dk, men det er mig pigerne leder efter på dating.dk. Det viser i hvertfald forskning af kvinders respons på kontaktannoncer 
Men hvad mener du kære læser? Hvad kan vi gøre – og skal vi overhovedet gøre noget?
————
Referencer:
Buss, David M. (2009): Evolutionary Psychology. The New Science of The Mind
Trivers, R. L. (1972): Parental investment and sexual selection
Smuts, B.B. (1995): The evolutionary origins of patriarchy
——————————————————————-
Mikkel Freltoft Krogsholm er kandidat i statskundskab. Han interesserer sig for evolutionære teorier fra ernæring til psykologi. Til dagligt konsulent i finanssektoren.
Nu kunne det jo ogsaa taenkes at kvinder netop önsker en mand, der har samme drive som dem selv. Ikke nödvendigvis indenfor den akademiske verden, men mht karriere i det hele taget. Og saa vil jeg ogsaa bemaerke at det danske samfund generelt ser ned paa lavtuddannede mennesker. Efterhaanden bliver man anset som en fiasko, hvis man ikke har haft en hue paa.
Hvis nu denne indstilling blev aendret, ville (ikke kun) kvinder foretraekke den succesfulde haandvaerker frem for den arbejdslöse akademiker.
Det tror jeg du har ret i – men så længe vi knytter status til de længerevarende videregående uddannelser og så længe kvinderne dominerer disse, så vil vi nok se det mønster jeg har beskrevet.
Interessant. Men hvordan kommer den seksuelle udvælgelse ind i billedet (“sexual selection” i samspil med “natural selection”)?
Da den øverste kvartil pr. definition kun udgør en fjerdedel, må der være tre fjerdedele tilbage. De tre fjerdedeles ubestridige avlssucces må bero på noget andet, end høj økonomisk formåen eller høj status.
Og hvordan vælger mændene, såvel naturligt og seksuelt? Stenaldermanden med køllen som “basher” og derpå kidnapper kvinden er jo ikke bare vendt om, så kvinden basher og kidnapper manden. Mænd må jo også lede efter et eller andet. At de er mindre kritiske med f.eks. økonomisk formåen, er jo ikke ensbetydende med, at de er ligeglade eller bare leder efter noget “piskotelet”. De binder sig jo lige så lang tid som kvinden.
Ikke alle kvinder kan få alfa-hannen og så må de enten være utro med ham når de kan, eller nøjes med mindre – eller begge dele. Der ligger en klar kvindelig parringsstrategi i, at finde en god forsøger (beta-han med nogenlunde tilfredsstillende indkomst) og så hente generne gennem udenomsaffærer med alfa’erne. Derfor viser det sig også tit at børn ikke har de forældre de tror de har…
Jeg skriver også i mit indlæg at kvinderne gerne vil have børn – de gider bare ikke mændende. Og i vores moderne velfærdssamfund har de muligheden for begge. Mht det med at binde sig, binder manden sig i princippet kun for de minutter det nu tager ham at lave barnet. Det er kun i vores moderne lovregulerede samfund, at mænd kan tvinges til at hænge på den.
Det er da vist noget af en tilsnigelse, at det ligefrem er kvindens natur, at hun konsekvent boller udenom. Titusinder af omegakvinder finder omegamænd (eller betamænd, om du vil) og “parrer” sig med dem osv. osv.
Der er kun 1 “den bedste” mand og vedkommende kan kun få 1 kone (af gangen). Der er til gengæld 2,7 millioner mænd, som ikke er “de bedste”, og størstedelen af disse finder alligevel en kone og får endda deres eget barn med denne. At 10-30% af børn ikke har den far de tror, er jeg ikke sikker på kan henføres til bevidst seksuel selektion (kvinden kan ikke være sikker på, at et samleje medfører graviditet, hvorfor hun som oftest er nødt til at binde sig i længere tid) kontra forsørgelse. Hvis din teori holder vand, ville der simpelthen ikke være ret mange som fik børn.
Det er vist 5%-eliten i lille velfærdsdanmark, du bruger som population.
Der er naturligvis flere faktorer, der spiller ind, men jeg vil påstå at det er en decideret parringsstrategi for kvinder. Der er noget med risiko for opdagelse og alt muligt andet, der skal tages i betragtning. Men er muligheden der og er risikoen minimal, så er det min påstand at hun vil gøre det.
Der er kamp om alfa’erne og de kvinder der har en alfa vil som regel forsøge at holde de andre kvinder væk. Han vil dog også være utro, hvis lejligheden byder sig. Og det gør han så med de kvinder, der har fundet en fast betaforsørger.
Med hensyn til den seksuelle selektion så slår kvinden jo bare til når muligheden melder sig. Manden har jo heller ingen mulighed for at sikre at hun bliver gravid, men lysten driver dem stadig, da dem der følger lysten med større sandsynlighed vil skabe en graviditet før eller siden.
Man forsøger at fiske de BEDSTE gener, men får man ikke dem så tager man de næstbedste. Der er jo et pres på at reproducere. Så jeg ser ingen problemer med teorien.
Og din teori holder.
Naturen er oftest ubevidst for kvinder – f.eks. Vil kvinder, adspurgt svare afvisende i forhold til om de har været deres mand utro, men svare bekræftende hvis spørgsmålet lyder: “Har du haft sex med andre end din mand?”
Kvinder anser det ikke for utroskab at de har sex med andre end deres mand/kæreste – De har mødt en mand der imødekommer deres behov for bekræftelse og honorerer med sex: “Han var så god at tale med og han forstod hvor svært jeg har det/ “min mand forstår mig ikke”
Igen igen naturen – de bedste gener til afkommet.
En mindre del af mænd (nogle nævner 5%) har tilgang til 80% af kvinderne – Her forsøges intensivt at hente gener. Løgne om prævention, perforering af kondomer, “kvickies” under påskud af at kvinden bare må have dig NU…
Det koster rigtig mange penge for samfundet at kvinder ikke tager ansvar i forhold til deres natur – deres køn. Og det koster manden minimum 258.000,00 Kr. i børnebidrag. – bare fordi han har nogle gode gener kvinden forsøger at tuske sig til – eller fordi hun gerne vil forsørges af samfundet – ikke føler ansvar i forhold til at bidrage.
Der er ikke noget nyt i det – udover en bevidsthed blandt mænd.
DNA-test i forbindelse med kriminelle mænd, i USA, for ca. 25år siden. Påviste som biresultat at manden i øvrigt ikke kunne være far til hans barn/børn.
Læger i Danmark er blevet spurgt om også de kender til kvindens natur og svarer bekræftende men at det ikke har været mål for undersøgelserne og derfor ikke nævnt.
Et eksempel fra en læge: En far til 2 drenge fik konstateret en genetisk disponeret, invaliderende muskellidelse. Forældrene var bekymrede for om deres 2 drenge kunne have genet for udvikling af lidelsen. Efter undersøgelse kunne læger glædeligt meddele forældrene at deres sønner ikke havde genet – og undlod at fortælle forældrene at det var fordi far ikke var biologisk far.
- og så er alle jo lykkelige!
En sød pige fra landet – god fysik, brede hofter og sunde tænder. Særeje, og dnatest af poderne. Og en åbenhed for, at der er millioner og atter millioner af dejlige kvinder i verden.
Højtuddannet kvinder har kostet os formuer og de skal selvfølgelig arbejde i fuldtidsstillinger – så må de gerne diskutere i kvindegrupper og drikke latte, i weekenden og i ferier
>Og når det kom til ægteskab så ville kvinderne have en mand med en indkomst højere end de nederste 70 pct. Mændene derimod var tilfreds med en kvinde, der tjente mere end de nederste 40 pct.
Det stiller jo spørgsmålstegn i den danske kritik af arrangerede fornuftsægteskaber, at danske kvinder i modsætning til mænd, ikke gifter sig af kærlighed, men økonomiske argumenter. Der er åbenlyst ingen forskel på arrangerede fornuftsægteskaber og kvindernes valg af ægtemænd, da begge sker ud fra økonomiske overvejelser.
Iøvrigt kunne artiklen godt have nævnt det logisk flg. krav om højere løn til mænd, da der ellers ingen pardannelser vil finde sted og befolkningen dermed dale og samfundet forfalde i mangel på b.la. social bistand til enlige mødre og børnefamiliers store udgifter. Udover naturligvis kvindernes krav om at få betalt og foræret meget af manden under kurmageriets udvælgelsestest.
Det er jo vigtigt at få alle aspekter med, så nu ville jeg lige nævne dem for afbalanceringens skyld.
Jeg tror ikke at kvinder kan holde en mand ud de ikke elsker. Til gengæld kan de heller ikke holde en ud, der ikke forsørger (vi snakker generelt nu – der er altid outliers).
Det vigtigste i en god pardannelse er sikkerhed om forældreskabet og sikkerhed i forsørgelse. Derfor tillader fx muslimske kulturer flerkoneri, hvis manden kan forsøger dem. Og jeg vil påstå at ikke alle kvinderne bliver tvunget til det, men gør det frivilligt. Jeg vil også påstå at kvinder har nemmere ved at dele en mand end omvendt.
Der er dog ikke noget logisk i et højere lønkrav til mænd ud fra en social bistand til enlige mødre tankegang. De enlige mødre på socialhjælp er som regel så langt nede at de sagtens vil kunne finde en mand med højere social status. Det er i toppen hos kvinderne at problemet er.
Kurmageriets udvælgelsestest er jo blot for at se om manden kan levere varen. Dog skal man som mand ikke overdrive, da det sender et andet signal – nemlig at man desperat forsøger at få noget. Sagt på en anden måde: at de andre kvinder har fravalgt en.
@ H. Eismark
Forskellen på arrangerede ægteskaber og kvinders valg, som beskrevet her, er naturligvis, at det første sker bevidst og arrangeres af andre, mens det sidste foregår ubevidst, og valget træffes af kvinden selv.
@Mikkel Freltoft Krogsholm
Jeg tror, du har ret i en del af det, du skriver, men studier viser f.eks. også, at kvinder går efter forskellige typer mænd, alt efter hvor de er henne i deres cyklus.
Jeg har i øvrigt selv diskuteret i min omgangskreds, hvad det egentlig er, kvinder går efter (ubevidst), og er nået frem til følgende:
Penge (der, som du nævner, giver sikkerhed)
Autoritet / magt (eks. en underviser, hvor hun er elev, eller en i chef-stilling)
Charme
Intelligens (de fleste kvinder vil have en, de kan se op til, ikke en, de føler, de skal belære).
Forskellige kvinder går efter forskellige ting, men min absolut ikke videnskabelige undersøgelse siger, at mindst én og gerne flere af de faktorer altid skal være til stede. Jo flere, des bedre.
>Forskellen på arrangerede ægteskaber og kvinders valg, som beskrevet her, er naturligvis, at det første sker bevidst og arrangeres af andre,
Næh; i mange tilfælde er familiernes forslag efter lang tids research og forhandlinger med den anden part efter en udvælgelsesproces, og kvinden kan i mange tilfælde sige til og fra, ligesom manden, men vil ofte gå med på fornuftsbaserede arrangerede ægteskaber begrundet i ‘en god moralsk familie’ med ‘stærke økonomiske forhold’ der passer til begges ambitioner om sikkerhed og prestige.
For mig at se indgår danske kvinder iflg. artiklen fornuftsægteskaber, hun selv arrangerer for økonomisk sikkerhed og social prestige. Artiklen kan naturligvis basere sig på falsk forskning, og det kan jeg ikke vurdere.
@Helle Mogensen:
“… at mindst én og gerne flere af de faktorer altid skal være til stede. Jo flere, des bedre.”
Så vi kan konkludere, at idealmanden er en rig (penge) universitetsprofessor (intelligens) i uniform (autoritet), som i sin fritid er stand-up komiker (charme)?
Jamen, det lyder sådan set også udmærket, omend som et sjældent dyr
.
Du glemmer dog helt udseendet. Kvinder prioriterer også i nogen grad, at manden har et udseende, der udstråler fysisk sundhed og adræthed (hvilket i praksis vil sige et nogenlunde godt eller acceptabelt udseende, f.eks. uden for stor overvægt), selvom vi sjældent går op i skønhed i samme omfang som mænd. Men en del kvinder vil helst slet ikke indrømme, at de også kigger på mandens udseende. Muligvis er de ikke særligt bevidste om, at de gør det, eller også har de gået for mange år i flinkeskolen.
Det er rigtigt, jeg glemte udseendet.
Og ja, professoren, der er stand-up komiker og rig…tja, der var Tom Lehrer (underviste i bla. matematik på Havard og MIT + var stand-up’er: eg. http://www.youtube.com/watch?v=yhuMLpdnOjY) , men udseendet… Det bliver nok svært at få det hele.
Hehe
@Helle
Du har fuldstændig ret. Der sker sjove forandringer under en kvindes cyklus. Iøvrigt kan mænd også ubevidst opfange når en kvinde har ægløsning. En interessant undersøgelse har vist at strippere får markant flere drikkepenge når de har ægløsning.
Gad vide om det fænomen også ville gælde karaktergivning… jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at teste det…
Penge og autoritet var jeg inde på i indlægget.
Charme og Intelligens er vigtige, da det er redskaber til at navigere i komplekse sociale situationer og derfor værdifulde i en mage.
En alfa besidder typisk hele pakken.
Kvalitetsindlæg!
Vi skal sådan set ikke gøre noget. Vigtigere: Staten skal lade være at blande sig i alting. Så skal der nok indfinde sig en naturlig balance. Nogle kvinder må nok bare leve med, at ingen mand er dem god nok!
Jeg påstår i hvert fald ikke at have det endegyldige svar… men jeg mener ikke at vi bare skal lade stå hen.
Hvis kvinder ikke kunne sutte helt så meget på socialstaten (og her mener jeg bredt set: f.eks. skatteyderbetalt, lang uddannelse, som ofte kun er relevant på arbejdsmarkedet i det omfang, mærkværdige akademiker-jobs er blevet skabt i det offentlige system), ville mænd uden tvivl blive mere interessante.
Det er jo ikke kun akademiker-kvinder, der fravælger mænd (selvom det selvfølgelig er rigtigt, at det i særlig grad er dem); der er også mange kvinder i de lavere sociale lag, der lever alene eller semi-alene (typisk med et vist gennemtræk af tvivlsomme mandspersoner). De har heller ikke så meget brug for mænd, da de kan få deres overførselsindkomster, og få flere penge fra staten, jo flere børn, de får og jo mindre børnenes fædre bidrager. Det er lige før, det giver det segment af kvinder incitament til at vælge en “ekstra dårlig” (men evt. overfladisk “spændende”) mand. Det giver i hvert fald ikke mændene i de lavere sociale lag incitament for at bidrage, da de ved, at andre mænd forsørger deres børn gennem staten.
Det eneste, der for alvor interesserer mig ved penge (bortset fra overlevelse – tant og fjas er også meget godt, men kan undværes) er, hvis jeg en dag skulle få børn – så vil jeg være nødsaget til at finde midler til at give dem en opvækst, jeg ville kunne få over min samvittighed. Det vil som absolut minimum sige en opvækst, hvor de ikke plantes i en offentlig institution flere timer om dagen, mens de er helt små. Hvis man som dansk kvinde har den indstilling, tror jeg nu nok, man kan gøre klogt i at sætte sin partners indstilling til samme emne over, om hans økonomiske formåen er over gennemsnittet eller ej. Mange mænd i de karriereorienterede segmenter finder det ganske naturligt, at konen smider barnet i vuggestue, så hun kan passe sin karriere. Med andre ord: At hun prioriterer ligesom ham. Det kan de forholde sig til. Så er hun en god kammerat, der hiver penge hjem til fladskærmen, den nye bil og alt det crap, mange mænd synes er så interessant
.
Jeg er 120 % enig i Mikkel Krogsholms generelle pointer. Dog er jeg lidt skeptisk overfor fremstillingen af højtuddannede = ressourcestærke. Den holder et stykke henad vejen, men den holder mindre og mindre, som årene går. Der er høj akademikerarbejdsløshed i Danmark (fordi vi laver for mange akademikere), og ikke alle højtuddannede tjener mere end håndværkere – det er ikke længere svært at finde tilfælde, hvor det forholder sig omvendt. Men det ændrer helt klart ikke lige med det samme på det faktum, at en høj uddannelse alligevel anses som mere højstatus end en håndværksmæssig uddannelse. Det bunder bare ikke længere så meget i noget 100 % økonomisk reelt.
Det er i øvrigt ikke sikkert, at Mikkel vil være en “vinder” i forhold til kvinder, fordi han har en høj uddannelse. Det afhænger også af hans psyke. Læs evt. Kåre Fog (en højtuddannet mand uden succes med kvinder).
Jeg kan godt lide mænd med lange uddannelser (minus humanistmænd), fordi de som regel lidt bedre kan forstå, hvad jeg siger, tænker, mener og interesserer mig for end håndværkerne kan. Vi er nok mange, der holder af, at man er i stand til at kommunikere meningsfyldt med hinanden
. Soveværelsets ordløse suk og udveksling af kokosnødder er ikke at foragte, men kan ikke alene bære et forhold 
.
Igen, jeg tror ikke så meget på den med kvinder på overførsel. De er for lave i status til ikke at kunne finde en mand. Derudover tror jeg også at du giver det bevidste sind for meget indflydelse. Der er nogle basale drifter, der ikke kan ignoreres.
Din pointe mellem ressourcestærk og akademiker er ikke uinteressant. Det er sandt at nogle håndværkere har en højere indkomst gennem livet, men vores samfund honorerer akademikere med en højere status. Begge er vigtige…
Og tak for din kommentar om mine evner med kvinder
Vi bør sammenholde denne forskning, hvis det er oprindelsen, med resultaterne om, at en stor del kvinder foretrækker at undfange deres børn med en maskulin håndværkertype (machooverlevelsesgener), men at lade væksten og forsørgelsen ske hos en blød akademiker (social sikkerhed og prestige/forbindelser). Der blev det påvist, at 10% af børnene ikke havde den far, som forsøgeren troede. Nogle mænd har dog slet ikke problemer med det, mens andre har. Jeg synes, det harmonerer, eller skulle man sige ‘hormonerer’ med påstandene i artiklen. Måske skal der indføres obligatorisk faderskabstest ved fødsler, dels for at sikre retskravet om at alle børn har ret til at kende deres biologiske forældre, men også for at sikre mænds rettigheder?
”I omkring 30 pct. af de mange tusinde test, som Johannes Brejner har sendt videre til USA’s bedste laboratorier for sine danske kunder, har den testede mand ikke været den biologiske far.”
http://fpn.dk/liv/article1933229.ece
Kvinder skal selvfølgelig gå efter det de mener vil give dem størst værdi – også set i forhold til, at vi fødes, lever en tid og så dør vi.
Måske vil kvinder lykkedes med at skabe en socialstat – og en socialstat der undertrykker og diskriminerer mænd – i større udstrækning end vi allerede i dag kender det.
Mere sandsynlig er det, at rigtig mange kvinder må indstille sig på et liv, så meget anderledes end de havde forestillet sig.
Vi vil i den nærmeste fremtid se, at mænd – i endog meget stor udstrækning – vil bruge lovgivningen i forhold til at sikre samfundets børn – i forhold til menneskerettigheder og i forhold til muligheden for at danne en sund identitet – og deri muligheden for at leve et frit og godt liv.
En mulighed for kvinder er anonymt donorsæd – At blive omsorgsperson for et identitetsløst donormenneske.
- Langt størstedelen af de mennesker der klarer sig mindre godt og dårligt i vores samfund, er, børn der er vokset op med en enlig mor.
- anonyme donormennesker vil være fremtidens absolutte tabere.
Kvinden/omsorgspersonen er højtuddannet og power-woman – Hendes afkom skraber bunden.
Folk, der beder om den slags testresultater, er jo netop i tvivl om ophavet. Der er nok en eller anden grund til deres tvivl. Set i det perspektiv finder jeg 30 % overraskende lavt.
Enig med Camilla
“Jeg er mand og har en lang videregående uddannelse”
Og jeg er mand, har en håndværkeruddannelse – tidligere selvstændig og nu ansat i lederstilling. Et løngennemsnit gennem de seneste ca. 20 år på 65.000 pr. måned.
Dertil må du gerne lægge den værdi, der er i selv at skabe nye badeværelser, køkkener, terrasser, renoveringer etc. – for derefter at tage provenuet med videre til næste ejendom.
Kvinders usikkerhed på egen værdi – selvværd – som incitament for – mere eller mindre bevidst – at søge tryghed. Er ubegrænset.
Rødstrømpe, feminist eller højt uddannet karriere-kvinde – altid defineres der, i forhold til mænd.
Udfordringen ligger hos mænd – og udfordringen handler alene om udvikling af sund, naturlig maskulinitet.
Tilgang til kvinder – og deri mulighed for videregivelse af gener (biologisk mission) – er et biprodukt af, at beskæftige sig med det der er væsentligt – for mænd.
Ja, jeg er enig i at det vigtigste man kan gøre er at være alfa. Men det er der ikke særligt mange der formår, og derfor bliver de få der er snuppet hurtigt. Og så begynder kvinderne at måtte nøjes, for så til sidst ikke at gide nøjes mere…
Er det blevet empirisk fastslået, at “tømmeren” får færre henvendelser på dating-sites end akademikeren – eksempelvis djøf’eren? Har Mikkel Freltoft Krogsholm bedre styr på indkomststatistikkerne end på ortografien?
Hehe
.
Jeg tror, det afhænger af, hvilket dating-site, vi taler om… Som Mikkel K. netop også nævner. Og hvis en tømrer nævner, at han har en god indkomst, så får han nok også mange henvendelser… Måske endda et par stykker fra nogle pragmatisk anlagte akademiker-kvinder
.
Og forskellen på det og officiel prostitution er..?
Der er vel ikke nogen principiel forskel. Og hvad så?
Et klap på skulderen såmænd, eller bagi, hvis du hellere vil det. Der er noget sympatisk ved kvinder, der åbent indrømmer, at de er til salg
Jeg tør næsten ikke blande mig
“Men forskellen vedblev. For forskellen ligger i vores natur.”
Må jeg lige tillade mig at komme med en hurtig dekonstruktion, inden du tager mig som gidsel af mit eget køn; hvad “good financial prospects” betyder for den enkelte respondent, er om ikke andet meget svært at definere, og du kan helt sikkert ikke vide, om det er det samme du ligger i begrebet. Kan det tænkes at en mand med “good financial prospects” for mig kan være en mand, der simpelthen bare engang tegner til at få et en nogenlunde stabil indkomst? Ikke et ord om hvor høj den indkomst er, eller hvordan den indkomst kommer i hus. Eller kan det tænkes, at den undersøgelse du henviser til er foretaget i et samfund som f.eks. det amerikanske, hvor traditionen for at en pige skal giftes (og have det helt store, overdådige og DYRE kirkebryllup, mind you), have børn og være hjemmegående husmor, er en del større end i Danmark?
Det er BESTEMT ikke natur-forskelle, men lige præcis KULTUR-forskelle – og dem kan vi så diskutere som sådan. Men at påstå at det er menneskets natur – den køber jeg ikke, det giver diskussionen en uhensigtsmæssig spændetrøje på.
Kære Mikkel, tak for en dejligt provokerende artikel! Jeg er meget skeptisk i forhold til at kalde noget som helst for “naturligt” når det kommer til køn, og derfor også overfor hele din artikels mange mere eller mindre underbyggede postulater. Men jeg elsker en god kønsdebat, og denne fik mig i hvert fald op og ringe her fredag formiddag
Der er fortaget undersøgelse af dette på tværs af kulturer og geografi som jeg også nævner. Kultur spiller en roller for genernes udtryk, men generne er den underlæggende mekanisme.
Du er et gidsel af dit eget køn – lige som jeg er af mit. Men du er også herlig forskellig fra mig med kvaliteter jeg ikke besidder. Så den går begge veje.
DNA-testeren Brejner: »Da vi begyndte for ti år siden, fik vi på puklen af myndigheder, læger og andre eksperter, der mente, at vi var uetiske, og at folk ikke altid ville kunne tackle resultatet af deres dna-test.
Den slags angreb, ofte meget personlige, ser man, når man stiller spørgsmålstegn ved den ‘beskyttende’ diskrimination til fordel for kvinder, f.eks. kritik af tvangsværmepligt kun for drenge naturligvis, afvisning af undersøgelser af socialbedrageri, prisforskelle for mænd og kvinder, skæv tildeling af forældremyndighed, besøgsret og børnepenge, f.eks. har ethvert barn ret til at kende sin biologiske far, osv osv. Så hiver de ‘ansvarlighedskortet’ ud af ærmet og trumfer med, hvor de naturligvis har vurderet, at deres egen mening er mere ansvarlig end alle andres.
Man kan håbe det generelt går denne vej, som Brejner har oplevet: “Sådan er det ikke længere. Nu er det accepteret som et valg, man har ret til at tage.« ” Så alle børn og mænd får del i alle naturlige menneskerettigheder hen ad vejen.
Hej alle, tak for de mange interessante kommentarer. Jeg er i marken og researche kønsforskelle (Skanderborg festival), men vil kaste mig over kommentarerne så snart jeg er tilbage
Hej Mikkel
>Jeg er i marken og researche kønsforskelle
Måske vil du også vælge til at kigge på hvorfor mænd forventes at betale mere for indgang på dansesteder, mandekanaler på TV med programmer som er rigtigt billige at optage, og middage og drinks i udvælgelsen af den eneste ene, som er til fals for penge.
Men det kan være hård kost, som kræver hår på brystet.
Mikkel:
Tegn en udbud og efterspørgeseskurve, det er det som sætter prisen.
Mænd betaler mere fordi de er i større konkurrence med de andre af samme køn.
Jeg mente selvfølgelig mit lille skriv var til H. Eismark
OK, markedsvilkår og ikke blot kærlighed siger du er OK for kønnenes pardannelse. Eller pardannelse+ i disse tider.
Sætter det ikke nedgørelsen af fornuftsægteskaber baseret på mere end kærlighed i nyt perspektiv for dig? Og et sådant forretningsmæssigt baseret ægteskab bør vel kun ske efter grundig research, interviews og aftaler med inddragelse af erfarne mennesker, dvs arrangeret med en enkelt, beskrivende ord.
[...] Gemt under: Uncategorized — Kimpo @ 2010-08-07T11:14:26+00:00 Tags: blogland, femiland, MSM Pussy Galore får forudsigeligt nok medvind i pressen. Folkene bag har forbindelserne i orden, en trecifret IQ, [...]
Interessant, omend lige studentikost nok med de præcise tal, da den var seven ind. Jeg undrer mig over de fastlåste idéer om det gode liv der popper op her. Den underlæggende præmis for hele indlægget er vel at der er brug for mænd, selvom mange kvinder tydeligvis finder andre veje. Det burde liberale da glæde sig over, fremfor at jamre sig over samfundets forfald.
Jamrer og jamrer… og ja, der er helt klart brug for mænd. Derfor skal vi også skrue systemet sammen så der er plads til dem… Og jeg snakker ikke kvoter her
Men måske en omfavnelse af at drenge er anderledes end piger og at de bør tilgåes af uddannelsessystemet på forskellig vis.
Hmm, jeg er sgu ikke så sikker på der er brug for mænd. Det kan være det går mænd som vores haler, flintebøsser og svaneøgler, en langsom uddøen
Nej, helt ærligt, du slutter selv indlægget med et åbent spørgsmål og besvarer det uden belæg. Mænd fravælges nuomstunder i stor stil og så forstår jeg ikke helt hvor liberalismen blev af, hvis vi pludselig skal ind at redde dem med statslige tiltag. Tvinge kvinder til at gifte sig med en dumrian? Sænke kravene så de stakkels mænd også kan få sig en uddannelse?
@Nina: Hvem snakker TVANG? Jeg taler om at anerkende de naturgivne forskelle, der findes og så skrue systemet sammen så det tilgodeser BEGGE. Statslige tiltag har vi jo allerede i form af skoler, gymnasier og universiteter. Jeg siger at vi skal skrue vores tiltag sammen så de passer begge køn.
Og så ender kvinderne jo med at få de mænd de gerne vil. Win-Win.
“Jeg nærmer mig de 40år og har endnu ikke fundet drømmemanden. Derfor vælger jeg kunstig insemination – og så kan jeg altid finde drømmemanden senere”
“ Jeg er på et niveau – intellektuelt og uddannelsesmæssig – hvor det ikke er mig muligt at finde en mand der matcher – Hellere undvære end nøjes”
Det er rigtigt at mænd vælger uddannelse og levevis i forhold til maskuline værdier. Og det er rigtigt at mænd er mere intelligente end kvinder er.
Jeg forstår udmærket den frustration mange kvinder trækker med sig – gennem hele livet.
- “som ung følte hun sig som et uopdaget talent. Og som gammel følte hun sig som et misforstået geni”
Højtuddannet kvinder, Feminister (i en eller anden grad og med en eller anden poppet feminist-titel ), forsmåede kvinder i indflydelsesrige positioner og uafklarede lesbiske. Har selvfølgelig lykkes med at forvirre almindelige ordentlige og feminine kvinder – i en vis udstrækning.
Det gode ved det – for mænd – er, at vi ikke længere behøver at bekymre os om, at skulle ende op med et urimeligt klon af klogskab og uforløst barnlighed, samlet i en, ellers ofte lækker og veltrimmet, kvindekrop.
Videregivelse af gener, og udlevelse af maskulinitet i forhold til at drage ansvar om en familie – og så er den potte stort set ude.
Der er milliarder af kvinder i verden. Millioner af kvinder vil være lykkelig ved, at stifte familie med en dansk mand. Og en sidegevinst vil blive, at vi får tilført friskt blod til andedammen.
Mine børn har jeg med danske kvinder. Jeg elsker mødrene til mine børn – men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke skal leve sammen med dem længere.
Min næste kvinde, bliver en kvinde jeg rejser ud for at møde. Jeg vil finde mig en sød og feminin, flot og varm kvinde. Jeg vil elske og respektere hende, sætte mig grundigt ind i hendes kultur og i hendes livshistorie. Jeg vil give hende mulighed for at leve et godt og trygt, kærligt og komfortabelt liv.
Skulle hun ønske børn – også selvom jeg ikke er helt ung længere – så er forudsætningerne helt i top her i Danmark. Jeg vil blive gammel, med hendes hånd i min. Videregive mine aktiver til hende, og dø som en tilfreds mand.
Hahahaaa. I love it! “Danske mænd masseimmigrerer til Den Tredje Verden, på grund af mindreværdskomplekser og rejsningsproblemer i forholdet til en ny historisk bølge af danske, selvstændige og begavede kvinder, som har bedre ting at give sig til, end at følge deres – af de flygtende mænd definerede – “natur” og sidde på deres flade røv og klappe i hænderne over deres fantastiske mænds fortræffeligheder”. Jamen – ha’ en skøn tur! Jeg kender (heldigvis) en masse seje, stærke og meget mandige mænd (med masser af hår på brystet og fortrinlige evner til at køre mægtig hurtigt i bil!) som sagtens kan klare mosten
“Jeg kender (heldigvis) en masse seje, stærke og meget mandige mænd (med masser af hår på brystet og fortrinlige evner til at køre mægtig hurtigt i bil!) som sagtens kan klare mosten”
Heldigt for dig Stine.
Hvad er det så du, som kvinde er, i forhold til de seje, stærke og meget mandige (maskuline) mænd?