Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Vox Liberalis | August 2, 2014

Scroll til toppen

Top

En kommentar

Sluk de blå blink

Arkiv
  • On 26. november 2011
4 Flares Twitter 0 Facebook 0 LinkedIn 0 Google+ 4 Email -- 4 Flares ×

Spørgsmålet om at indføre forbud mod prostitution er et af de centrale emner i disse års kønsdebat. Debatten går langt størstedelen af gangene på kvindelig prostitution, men hvad med de mandlige homoseksuelle sexarbejdere? Dem ser historiker Peter Edelberg nærmere på i denne del af Damefrokostens tema om homoseksuelle.

Peter Edelberg, gæsteblogger, historiker, ph.d.-stipendiat ved SAXO-Instituttet, KU og medlem af Seksualpolitisk Forum. 

Bølgerne har de sidste år gået højt i debatten om sexarbejde. Synspunkterne veksler mellem socialpolitik, retspolitik, feminisme, liberalisme og alt derind imellem og på tværs. En hovedhjørnesten i den danske debat er forslaget om at kriminalisere sex-kunder, idet det hævdes at efterspørgslen efter sexarbejdere er forudsætningen for fænomenet.

Tilhængerne af et sexkøbs-forbud vil enten før eller efter forbuddet indføre sociale hjælpeforanstaltninger til at bakke op om sexarbejderne. Hidtil har den blå blok forhindret et sexkøbs-forbud, men nu får debatten formentlig ny energi, da alle partier i rød blok enten har besluttet at indføre et forbud eller har stærke stemmer til fordel for et forbud. Dog er spørgsmålet blevet sparket til hjørne i det nye regeringsgrundlag, hvor det i stedet fastslås at spørgsmålet skal undersøges tilbundsgående.

Sex og samfund
Internationalt raser debatten om sexarbejde, og forskellige lande indfører forbud eller går den anden vej og sikrer sexarbejdere rettigheder. I Irland startede en kampagne til fordel for et forbud med sloganet ’Sluk de røde lygter’, hvorefter en lokal sexarbejderorganisation igangsatte en modkampagne med sloganet ’Sluk de blå blink’. Uforsonligheden i debatten er et gennemgående træk, og det er ikke mærkeligt, da det dybest set handler om rettigheder, pligter, handlemuligheder og statskontrol i moderne samfund. Spørgsmålet om et sexkøbsforbud er også et spørgsmål om, hvilket samfund vi gerne vil have.

Forbudstilhængernes hævder, at det er første gang nogen har udpeget kunderne frem for sexarbejderne som problemet. Det passer ikke. I 1961 indførte det danske folketing et forbud mod homoseksuelle sexkunder, hvis den anden part var under 21 år. Forholdene i 1960’erne kaster et interessant lys over dagens debat. Vi får nemlig meget lidt at vide af forbudstilhængerne om, hvordan et forbud skal iværksættes og hvilke konsekvenser det kan tænkes at få.

Den grimme lov
I 1950’erne rasede en debat om homoseksuelles ’forførelse af den mandlige ungdom’. Trækkerdrenge, hvilket som oftest var værnepligtige ude efter oplevelser og lommepenge, var dengang et velkendt syn på Rådhuspladsen eller i Pisserenden. De var ofte teenagere eller lidt ældre, og adskillige aviser skrev indignerede artikler om de homoseksuelle mænds skamløse jagt på nationens ungdom.

Politiinspektør Jens Jersild fra Sædelighedspolitiet skrev bøger om, hvordan homoseksuelle oplevelser gjorde de unge fyre asociale, arbejdssky, parasitiske og ikke mindst – homoseksuelle. De homoseksuelle mænd selv rasede over den forskelsbehandling, der lå i, at lavalderen for homosex var 18 år, mens den var 15 år for heterosex og skrev, at det var dem, der var ofre for de unge fyres tilnærmelser, tyverier og vold.

’Den forbandede barnepige-mentalitet, som opretholdes for vores penge, ønsker vi ad Helvede til’, skrev Helmer Fogedgaard, redaktør for det homoseksuelle blad, Vennen.

Resultatet af 50’ernes debat blev en lov, der gik målrettet mod den homoseksuelle prostitution ved at kriminalisere forhold for penge eller gaver til en af samme køn under 21 år. Loven blev kendt som ’den grimme lov’.

Loven førte til at gadebilledet blev et minefelt for homoseksuelle og alle de andre, der dengang færdedes på den homoseksuelle scene. Unge fyre havde dengang ikke mange penge mellem hænderne, og som en fyr fortæller, så kunne han invitere sin pige ud om fredagen, hvis han var gået med en homoseksuel om torsdagen. Fyrene ser ikke ud til at have de store kvababbelser over forholdene, men sociale myndigheder og politi var som sagt bekymrede for deres fremtid som ærlige – heteroseksuelle – borgere.

Overvågningssamfund
Den 5. september 1961 stod to politifolk i civil på Rådhuspladsen, og havde kig på en 16-årig ung mand, der cirklede om det underjordiske toiletanlæg. Betjentene kunne se, at han fik henvendelser fra flere homoseksuelle. Kl. 11 om aftenen kan de se, at han taler med en mand, hvorefter de går til mandens hotel.
Politiet følger efter, og sidder i deres bil og venter uden for hotellet i 7-8 timer. Kl. kvart i syv næste morgen kommer den unge fyr ud og politiet passer ham op, og han indrømmer på stedet, hvad der var sket. Denne historie er typisk for forholdene i en overvåget by, hvor frivillige forhold er potentielt kriminelle. Politiet lod som regel forholdet udspille sig, hvorefter de skred ind. Ellers ville det være svært at bevise sagen.

De mænd, der havde forbudt sig mod ’den grimme lov’ måtte kigge sig over skulderen en, to og tre gange. Politiet stod i baggårde og opgange, beværtere blev truet med lukning hvis de tillod ’trækkerdrenge-typer’ på deres restaurationer, og når politiet fangede en trækkerdreng kunne han vælge mellem op til to års fængsel for prostitution, eller give navne og adresser på alle de mænd han havde været sammen med. Mange valgte det sidste.
Politiet kunne dernæst troppe op på Hr. Hansens eller Hr. Nielsens bopæl og udspørge ham om forholdet til denne unge mænd, der stod sammen med politiet. I en sag må en desperat hustru til afhøring, og sidde og give detaljer om deres ægteskabelige sexliv for at klarlægge, om manden er homoseksuel, og dermed formentlig havde haft uærlige intentionen med den unge fyr, han havde ladet sove i hjemmet et par weekender før.

Socialpolitik frem for kriminalpolitik
Loven blev afskaffet i 1965 under den socialdemokratiske justitsminister K. Axel Nielsen efter massiv kritik fra kulturradikale, psykiatere, journalister, politikere og homoseksuelle aktivister. Særlig det radikale folketingsmedlem Else-Merete Ross gjorde sig bemærket som en stærk stemme mod loven. Socialpolitik skal erstatte kriminalpolitik, sagde man fra da af. Politiet skulle ikke sendes ud for at løse de sociale problemer, der måtte være i forbindelse med mandlig (eller kvindelig) prostitution.

Sluk de blå blink
De seneste ti år er sagen kommet på den politiske dagsorden igen, særligt som en feministisk mærkesag, og et spørgsmål om mænds problematiske seksualitet. Det har ført til den paradoksale situation af mange indenfor Det radikale venstre og de røde partier vil skrue de blå blink på igen, og løse socialpolitik med retspolitiske midler. De borgerligt-liberale, der traditionelt har kæmpet for strammere kriminalpolitik og gjort nar af venstrefløjens ’blødsødenhed’, har derimod været bolværk mod et sexkøbs-forbud.

Som sagt er sexkøbsforbuddet blevet sparket til hjørne i det nye regeringsgrundlag, og den bebudede undersøgelse i samme grundlag er samtidig en mulighed for centrum-venstrefløjen til at gentænke den uheldige tendens til forbudstænkning, der desværre har gjort sit indtog på flere områder.

Er det virkelig rød blok, der vil sende politiet ud for at løse sociale problemer? Fortælle kvinder hvordan de må gebærde sig med deres krop? Skal vi se en socialdemokratisk justitsminister sekunderet af de Radikale, der vil indføre et generalforbud mod sexarbejde, som et djævlebillede på den lydhøre K. Axel Nielsen og den modige Else-Merete Ros?. Når et forbud mod homoseksuelle prostitutionskunder til parter under 21 år blev kaldt ’en grim lov’, ved jeg slet ikke, hvad vi skal kalde et generalforbud – man fattes ord.

Historien kan ikke fortælle os, hvad vi skal gøre i dag. Talrige undersøgelser af prostitueredes forhold, psyke, valgmuligheder og barndomsoplevelser kan heller ikke give os svaret, men kan højst korrigere vore holdninger. Historien kan hjælpe os med at visualisere forskellige samfund, og få os til at reflektere over forskellige muligheder. I sidste ende må vi tage stilling selv. Jeg har taget stilling. Sluk de blå blink.

flattr this!

Kommentarer

  1. Kim andersen

    man skulle tro at der har været en på scorekursus hos http://adambraff.dk/Index.aspx for at score piger

Skriv en kommentar

4 Flares Twitter 0 Facebook 0 LinkedIn 0 Google+ 4 Email -- 4 Flares ×