Ligestilling i Guds eget land: Temaet om kønsdebatten i udlandet fortsættes i denne uge med et indlæg om den aktuelle kønsdebat i USA. 

Af Lærke Lindgreen 

Mulighedernes land, De Forenede Stater, Guds eget land. Kært barn har mange navne, men trods landets supermagtsstatus og USA’s fremtrædende rolle i alt fra militære kapabiliteter til uddannelsesinstitutioner, adskiller landets ligestillingsdebat sig væsentlig fra den europæiske – og det er ikke på den positive måde.

Dette skyldes ikke, at krigen mod terror eller at de seneste års økonomiske tumult har taget rampelyset (de har også fyldt herhjemme), men skal bl.a. ses i lyset af landets historiske samt kulturelle og religiøse baggrund.

Privatsfære frem for stat
Amerikas politiske arvegods er fæstet i individets frihed og ønsket om en relativt minimal stat, hvilket også afspejles i yankee’ernes hovedrysten når man nævner den danske skatteprocent og modvilligheden ifht. skattestigninger. Den private sfære er den enkeltes ansvar og ikke noget staten skal blande sig i. Hele debatten om sundhedssystemet og Medicare er et klart eksempel på visse amerikanernes uvilje mod statslig indblanding. I tråd med dette er kvindekvoter i bestyrelser heller ikke noget som staten efter den gængse amerikanske tankegang skal lovgive om.

Religionens rolle
Samtidig er landet fortsat præget af den kultur de første immigranter bragte med over Atlanten. Tilflytterne bestod af forskellige trossamfund, med en overvægt der havde baggrund i puritanske værdier. Dette kan i dag siges at ligge til grund for landets status blandt de mest religiøse vestlige samfund ifht. antal kirkegængere. Upåagtet at året hedder 2011 indvirker religiøse værdier fortsat på de amerikanske kønsrollemønstre, samt synet på ægteskab, abort mv.

På grund af ovenstående, er det derfor heller ikke så underligt, at USA sakker agterud når det kommer til antal kvinder siddende i bestyrelser, hvis man sammenligner med europæiske lande. Denne ulighed kunne muligvis afhjælpes med et statsligt inspireret skub, men som nævnt er det generelt ikke en prioritet i den amerikanske politiske mentalitet.

Diversitet til debat frem for køn
Det står dog samtidig lige så grelt til for ikke-hvide mænd, da en overvældende majoritet af bestyrelsesmedlemmerne i de største amerikanske virksomheder består af hvide mænd. Således synes den bredere problematik og debatten i USA at handle om manglende diversitet generelt – ikke blot køn. Samtidig afspejles de kulturelle og historiske forklaringer i den generelle ligestillingsdebat ved at fokus i langt højere grad centreres om LGBT-rettigheder (lesbian, gay, bisexual, transgender) og retten til abort – emner der snildt kan få følelserne i kog og folk på gaderne.

Kvoter og ligestilling af kønnene har således ikke samme status på dagsordenen i USA som i den europæiske debat, på trods af at kvinder overhaler mændene på uddannelsesinstitutionerne og det endnu ikke har båret frugt ifht. repræsentationen i virksomhedsbestyrelserne. I USA betragtes antallet af kvinder i virksomhedsbestyrelser ikke på samme måde som i Danmark og Europa som en stærk indikator for, hvordan det går med ligestillingen.

Det er derfor tvivlsomt om der nogensinde kommer kvindekvoter i USA. Et sted hvor amerikanerne dog med fordel kunne lovgive, ville være på barselsområdet. Lovgivning om betalt barsel kan øge det økonomiske output, hvilket i den nuværende økonomiske situation ikke synes som nogen skidt idé.

(Billedet er lånt af profilen “bliz” på sxc.hu)