Sexolog: Unge piger kan selv tage ansvar for sex
Denne torsdag skal det handle om unge kvinder, deres krop og deres sexliv. Derfor har vi indbudt sexolog Vivi Hollænder til damefrokost. Hun skriver her om, hvordan samfundet ser på unge kvinders krop og seksualitet – og hvordan vi burde se på det, hvis vi vil behandle piger og kvinder som værdige og ligeværdige.
Af sexolog, Vivi Hollænder
Så kom den igen. Denne gang fra en pædagog, der arbejder med unge mennesker. Den med de unge piger, der bliver presset til analsex. Af alle andre end dem selv, forstås – først og fremmest er det pornoen skyld, mente hun og dernæst drengenes. Det er synd for pigerne og hvad skal vi gøre ved det? Skulle vi ikke tage at forbyde pornoen først og dernæst banke hankønnet på plads?
Vel skal vi da ej – vi skal opdrage vores unge mennesker seksuelt, som vi gør på alle livets andre områder, hvor vi lærer dem at tage ansvar for sig selv og tage hensyn til andre. De skal finde deres egne grænser og undgå at overskride andres. De skal have lov at begå fejltagelser, have dårlige oplevelser og lære af det.
Som voksne er det vores opgave at oplyse, vejlede, støtte og give dem selvtillid nok til at turde sige til og fra.
De skal lære at porno ikke afspejler virkeligheden – lige så lidt som ”Beverhills”, ”Topmodels” og voldsfilm gør det. Porno visualiserer fantasier – den kan bruges til at stimulere sexlysten, inspirere og især de unge bruger den også til at stille nysgerrigheden omkring de mangfoldige facetter, som seksualiteten indeholder. På godt og ondt. Heldigvis ved de fleste unge mennesker udmærket, at det er sådan det forholder sig.
Og, ja, de ved meget mere om sex og kan mange flere ord end deres forældres generation; alligevel er debutalderen ikke faldet og generelt er de unge ikke vildere eller mere ekstreme end for 30 år siden.
Lige så misvisende er det at fremstille unge mænd og drenge som potentielle krænkere. Tværtimod. Unge mænd og drenge ønsker generelt at være gode kærester og hensynsfulde sexpartnere. De kan også være usikre og begå fejltrin, men de har de samme drømme om kærlighed, ømhed og seksuel nydelse som pigerne har – og hvorfor skulle de dog ikke have det? kan man spørge sig selv. Vi har selv opdraget dem.
De fleste fornuftige forældre forsøger at opdrage deres børn til at tage ved lære af de uundgåelige fejltrin, som livet byder på.
Vi belærer dem om alkohol og alligevel ligger de en dag og brækker sig i brandert. ”Husk danskvand næste gang” lyder den ufølsomme forældrekommentar. Når de tuder over dumpekarakteren i fransk, fortæller vi dem, at det måske ville være en god ide at passe lektierne i stedet for festerne. Og når teenagedatterens verden styrter i grus, fordi hendes BMI har sneget sig op over 20, forklarer man hende tålmodigt at faktisk er muligt at få godt liv uden at ligne de insekt-tynde modeller, reklamerne eksponerer.
Alle os der omgås børn og unge – enten som forældre eller pædagoger – ved at disse ting hører med til opdragerrollen og det går som regel da meget godt. De unge kommer ud i livet med en god ballast og en vis portion selvtillid og gå-på-mod.
Men lige præcis omkring sex er der et eller andet der kortslutter. Så aner de voksne ikke, hvordan de skal gebærde sig. (heldigvis ikke alle, men tillad mig at generalisere lidt her) og i stedet for at bruge de samme gode metoder og redskaber, som virker på alle andre områder, slår de korsets tegn for sig, sætter skræmmebilleder op og udpeger syndebukke. Hvorfor de gør det, er der mange gode psykologiske forklaringer på, men det vil føre for vidt at komme ind på her.
Lad os vende tilbage til de unge piger, som efter sigende bliver presset til analsex af pornoindustrien og slemme drenge.
Hvorfor er der ingen, der har fortalt dem, at de som kvinde også selv har et ansvar for at få et godt sexliv? At de har lov til at gå efter det, de gerne vil have og sige fra, når de ikke vil være med? At de ikke skal lade sig presse til noget, de ikke har lyst til og gør de det alligevel, kan de ikke bagefter fralægge sig ethvert ansvar. Med mindre der er tale om regulært overgreb.
I et frivilligt seksuelt møde mellem 2 eller flere mennesker har alle involverede et fælles ansvar for mødets udfald. Om det bliver vellykket eller ej.
Kvinder – også unge – skal have lov at begå bommerter. De skal have lov at være nysgerrige og forsøge sig frem. De skal have lov til at gå i seng med de forkerte. De skal have lov til dårlige seksuelle oplevelser. De skal lov til at kvaje sig og fortryde bagefter. De skal have lov til at afprøve analsex af ren og skær nysgerrighed og måske finde ud af, at det ikke var nær så sjovt som forventet. Enten fordi det ikke var lysten, der drev værket eller fordi fremgangsmåden var præget af ungdommeligt overmod og uerfarenhed. Det gør dem hverken til ofre for mænd eller et pornoficeret samfund. Det gør dem heller ikke til billige tøjter eller upæne piger. Det gør dem bare til mennesker. De skal hverken skamme sig, undskylde eller skyde skylden på andre.
Den fornuftige voksne, som derefter skal vejlede og støtte den unge pige, vil råde hende til at vente med analsex til hun evt. selv mærker lyst til det og derefter forklare hende, hvordan det kan gøres så det bliver dejligt i stedet for ubehageligt.
Hun skal ikke tudes ørene fulde af, hvor skrækkeligt det er, at hun har indladt sig med en grim mand, der har opført sig egoistisk. Hun skal ikke påføres skyld og skam og gøres til offer. Hun skal have lov at sige: Shit, der gjorde jeg sgu noget dumt. Det gør mig ikke til et dårligere menneske – men det gør mig klogere!
Kvinder er udmærket i stand til at tage ansvaret for deres egen lyst og egen krop. Det er dét budskab, vi skal give videre til de unge kvinder. Vi har fanden tage mig ret til at udforske og udvikle vores seksualitet. Hvordan skulle vi ellers finde vores grænser og lære vores lyst at kende. Hvis hvert eneste fejltrin undervejs bliver betragtet som traumatiserende og omklamret med overdreven bekymring på vores køns vegne, fastholdes vi som svage individer, der til stadighed må appellere til mændene om at give os et godt sexliv.
Det er ikke ligeværdigt. Det er uværdigt og respektløst – for begge køn!
—
Husk du kan hænge ud med de øvrige læsere på Damefrokosten.com i vores virtuelle hyggekrog på facebook.





Well said.
Det er lige hvad det er – well said. Synes det var på tide at høre fra nogen, at dårlige sexoplevelser blandt piger aldeles ikke er hankønnets skyld, men snarere at piger generelt må mande sig op (og blive opdraget) til at sige fra og til. Engelske undersøgelser har vist at kloge kvinder har bedre sex (det kan så diskuteres) men det begrundes med at det er fordi kvinderne siger, hvad det er de vil have og ikke vil have, og hvornår det er godt og ikke godt. Dét tror jeg til gengæld der er noget i.
Som overskriften siger, “unge piger kan selv tage ansvar for sex”. Ellers skal de (vi) nok lærer det, hvis bare de dårlige oplevelser ikke overvurderes og “skylden” for dem lægges på andre end den medvirkende selv – det er trods alt, i alle sammenhænge, vores eget ansvar at sige til og fra
Tak Vivi!
Til et middagsselskab diskuterede vi også analsex og at unge piger barberer kønsbehåring, åbenbart til glæde for drengene, mens pigerne selv var lidt mere lunkne. En kvinde mente at det var forkert og samfundets skyld. Jeg prøvede at få samtalen hen på at hvis samfundet havde skylden, så var det at det havde lært de unge at man åbenbart ikke skulle tale sammen om de her ting, men at begge køn går ud fra nogle automatforestillinger om den anden. Og hvor kommer dé idéer så fra?
Jeg er dybt nysgerrig efter at høre hvad det er for nogle psykologiske knapper “sex” og “unge” trykker i os?
“Du må gerne” – sagde hun, mens hun struttede med bagdelen.
- “Hvad må jeg gerne?”
“Du må gerne tage mig i det lille hul”
Og hvad pokker skal vi dog oppe i en sur røv!? – Det Tomme Hul.
Hvornår begynder kvinder at tage ansvar i forhold til også deres seksualitet!?
Det handler om “underkastelse” = ansvarsforflygtelse.
- en umoden form for seksualitet.
Hvor er grænsen for kvinders forsøg på, at overlade ansvar til andre!?
Det er mennene som har drevet med ansvarsfraskrivels fra dag 1.